Kawasaki GTR 1400 har stærke konkurrenter blandt de andre voldsomme super touring-maskiner.
Blandt andre har BMW, Yamaha og Honda teknisk meget gedigne bud i klassen. Men GTR 1400 adskiller sig i hvert fald på et afgørende punkt: Dens potente udstråling. Der er ikke noget bedstefar over den maskine, for mens konkurrenterne ikke trækker mange øjne til sig, blev Kawasakien hele tiden kommenteret. Lige fra »den ser nu flot ud« til de misundeligt drengede bemærkninger som: »Nåh, du har nok fået knallerten ud på vejen i dag«. Det er linjeføring og stil, og vel ikke mindst de markante gæller i kåben, der signalerer noget frækt og usædvanligt i denne luksuriøse klasse, hvor køreegenskaber og komfort til de lange ture naturligvis tæller mere end udseendet. En fin køremaskine Det afgørende er så, om egenskaberne lever op til udseendet. Og en uges testkørsel viser, at på nær en enkelt skævert eller to ser regnestykket fint ud. Det er en formidabel køremaskine. Som det også skal være, når prisen nærmer sig de 300.000 kroner. Den frister til den store europatur. Den firecylindrede motor med 155 hestekræfter er i en lidt neddroslet udgave snuppet fra fartmonsteret ZZR 1400. Når den kommer op over 3.000-4.000 omdrejninger, rykker det helt vildt. Pas på, for en lidt ivrig overhaling smutter hurtigt op på 200 km i timen og et hakket kørekort. Men bedst af alt, den leverer kræfterne både venligt og selvsikkert. Uden overraskelser.
God på store veje
Gearene ryger kontant på plads, og det kræver motorvej at få brug for mere end 3-4 af dem. 6. gear er endda et decideret overgear. Bremserne tager godt fat, og tak for ABS’en, der forhindrer blokering. Med en tør egenvægt på 279 kg ryger vi hurtigt op over en kørevægt på over 400 kg, hvis bagsæde og de faste sidetasker er i anvendelse.
Vægten føles naturligvis stor, når motoren er stoppet, eller når der køres langsomt og rykvis i køer og bytrafik. Men allerede med lidt fart virker den meget lettere og smidig. Dens hjemmebane er de store veje, men selv om den langtfra er en racermaskine, er den heller ikke uhåndterlig eller kedelig på de mindre veje.
Dårligt vindspejl De lavtsiddende spejle giver fint kig bagud under albuerne, og den oprette siddestilling er perfekt. Her kommer så også den eneste væsentlige anke: vindspejlet. Det er bare ikke godt nok, selv om det kan køres op og ned med tryk på en knap.
