Gevinst i størrelse, tab i skarphed. Det er den helt korte beskrivelse af den nye Ford Mondeo. Den er mærkbart større end forgængeren, der til gengæld havde skarpere køreegenskaber – nærmest som en sportsvogn. Alene længden på den nye Mondeo, 4,83 meter som stationcar, betyder, at det ikke er en bil, man sådan uden videre lige kaster rundt med. I hvert fald ikke på snævre parkeringspladser, hvor det kan være svært at få den bakset ind. Det er dog stadig en udpræget fornøjelse at køre Mondeo. Her har vi fat i den mest ydmyge udgave, når det gælder både motorkraft og udstyr. Motoren er på 1,6 l/110 hk, og det er lige akkurat nok til den 1.455 kg tunge bil. Kompetent affjedring Størst mulig ros skal dog gå til affjedringen. Den opsuger huller i asfalten på yderst kompetent vis, og den er alligevel fast nok til, at bilen virker stabil under hurtige manøvrer. Og måske er styretøjet ikke helt så sportsvognshurtigt som i den forrige Mondeo, men det reagerer kvikt og har den helt rigtige vægtning. Alt andet ville også overraske – Ford har altid brugt meget krudt på at få sine biler til at køre optimalt. Og det er lykkedes endnu en gang. Det er som nævnt mindste motor i programmet, der er spændt for denne stationcar. Vi har kun kørt den med let last, og så er motorkraften tilstrækkelig. Hvis man jævnligt har tænkt sig at fylde den enorme kabine og bagagerum op med folk og gods, er det dog nok klogest at overveje de lidt større motorer. 1,6’eren kan være lidt træg ved langsom bykørsel, men den liver op ude på landevejen. Den kan godt lide at få lidt omdrejninger, og den lyder dejlig veloplagt. Gearingen er temmelig lav, så ved 130 km/t fræser motoren af sted med næsten 4.000 omdrejninger. Støjniveauet bliver dog aldrig for påtrængende. Ford lover 13,9 km/l, og det var stort set også, hvad vi noterede efter 350 kilometers kørsel. For meget glimmer I kabinen har Ford anlagt en sær poppet stil med en kolossal mængde kromlister, som rent ud sagt er møgirriterende. De spejler sig nemlig heftigt i solstrålerne, så man blændes i tide og utide. Og det ser ikke engang særlig eksklusivt ud. Midterkonsollen er særlig slem – den ligner en billig koreansk radio fra supermarkedet. I den dyrere Ghia-version er kabinen beklædt med ’træ’. Det er ikke meget bedre. Betjeningen af diverse funktioner er ellers o.k. Vi noterer dog, at Ford stadig har en viskerkontakt, der fungerer stik modsat alle andres: Den nemmeste bevægelse er at trække den ind mod rattet, og derved startes normalt forrudeviskerne. Men ikke i en Ford: Her er det bagrudeviskeren, der aktiveres på denne måde. Den nye Ford Mondeo er som nævnt endnu større end forgængeren. Pladsen for og bag kan kun beskrives som overdådig, ikke mindst i bredden. Der er fine, store sæder foran, som ved første prøvesidning kan forekomme en anelse for bløde, men den giver nu alligevel den helt rigtige støtte alle vegne. Netop i denne uge har Ford Mondeo fået topkarakter på fem stjerner i en crashtest hos Euro NCAP. Det giver en rabat i registreringsafgiften, og derfor burde bilen blive 3.600 kroner billigere end angivet her i skemaet. ESP-system er en selvfølge, og vi noterer med glæde, at Ford omsider har indført vidvinkelspejle, endda i begge sider. Den slags spejle har Ford hidtil ikke brudt sig om, men de minimerer den blinde vinkel skråt bagud ganske betragteligt, f.eks. ved indfletning på en motorvej. Alt i alt er den nye Ford Mondeo et fortræffeligt køretøj, som får konkurrenterne til at se lidt halvgamle ud. Men bare Ford dog ville fjerne noget af pynten i kabinen.