Op til 24 kilometer på en liter diesel begynder at blive sædvanen blandt de små dieselbiler. Hidtil har de ligget på 21-22 km/l, men fabrikkerne bliver åbenbart bedre og bedre til at optimere teknikken.
Her i starten af oktober er Hyundai således klar med en ny dieselversion af Getz, som nu er noteret for 24,4 km/l – før var det 21,7 km/l.
Det er samme motor som hidtil, blot har den fået ændret motorstyring og en lidt anden gearing.




























