Midt i al modgangen på grund af finanskrisen kan Opel nu glæde sig over en hæderstitel til den nye Insignia: Den er netop valgt til Årets Bil i Europa (Car Of The Year).
Kåringen er foretaget af en større gruppe journalister fra de fleste europæiske lande, og afgørelsen faldt i det tættest tænkelige opløb: Opel Insignia vandt med ét point foran nr. 2, Ford Fiesta. På tredjepladsen kom VW Golf, skriver flere svenske medier, der selv har deltaget i afstemningen.
Den danske kåring af Årets Bil for nogle uger siden havde Honda Jazz, men den opfyldte ikke kravene til at være med i den europæiske kåring.




























