Den nye Ford Ka, som afløser den bredmåsede forgænger fra 1996, er udviklet i samarbejde med Fiat og har blandt andet motor og en del teknik fælles med Fiat 500.
Designmæssigt er Ka dog helt sin egen - Ford satser på moderne og sine steder næsten tegneserieagtige træk frem for retrostil.
Partikelfilter koster ekstra
Ka-kunderne kan vælge mellem to motorer, som begge er fra Fiat: en 1,2 liters benzinmotor med 69 hk og en 1,3 liters diesel med 75 hk. Diesel-Ka får en startpris på 133.000 kroner.
Vil man have partikelfilter, koster det 8.000 kroner ekstra.




























