Et uskyldigt lille blinklys, der er gået i stykker, kan hurtigt blive til et stort sammenstød med værkstedet.
Bilværkstederne er nemlig rigtig gode til at finde flere fejl, end kunden havde regnet med, skriver 24timer.
Formelt skal værkstederne oplyse kunderne om eventuelle øgede komplikationer, men det er der mange værksteder, som glemmer. Det er i hvert fald en tendens, bilejerne er blevet opmærksomme på, oplyser FDM.




























