Ny MPV fra Citroën fungerer

Lyt til artiklen

Udsyn i topklasse. Rummelig uden at være kolossal, let at ommøblere og overskuelig at manøvrere rundt med.

Et oplagt kompromis-køretøj, og det er positivt ment: Der er plads til far, mor, et par børn og en barnevogn, men designet er moderne og muntert uden for meget aura af klodset familiecontainer. C3 Picasso er Citroëns nye bud på en lille MPV, og med priser, der begynder omkring 200.000 kroner for en veludstyret grundudgave (se faktaboks), vil den fleksible franskmand kunne tiltrække et vist publikum. At vinde kundernes gunst
»C3 Picasso er vores våben mod krisen«, lød det på pressemødet, da Citroën præsenterede bilen for motorpressen i Nordspanien tidligere på ugen.

Man bliver i godt humør blot ved synet af den, lød en del af forklaringen, som også – og nok især – handler om, at Citroën satser på at vinde kundernes gunst i klassen for små MPV’er og vende bare en af de mange nedadgående salgskurver, som branchen slås med for tiden. Og jo tak, vi kører gerne med ud af krisen i en C3 Picasso. På et par prøveture i det nordspanske kunne vi konstatere, at man befinder sig fint både bag rattet og på passagersæderne i C3 Picasso, hvor polstringen ganske vist er til den meget faste og temmelig flade side. Et fremragende udsyn
Citroën har konstrueret et forrudearrangement med to trekantede hjørnevinduer indhegnet af spinkle forstolper. Det bidrager til et fremragende udsyn og skruer op for mængden af dagslys i kabinen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her