Opel hænger i en tynd tråd

Opel er ude i en regulær dødskamp. Den tyske bilproducent mangler 25 milliarder kroner.
Opel er ude i en regulær dødskamp. Den tyske bilproducent mangler 25 milliarder kroner.
Lyt til artiklen

Det hæderkronede tyske bilmærke Opel kan snart blive det seneste medlem af den europæiske veteranbilklub

Det sker, hvis det ikke inden for de næste par måneder lykkes politikere at redde den gældstyngede virksomhed. Samtidig risikerer titusinder af tyske automobilarbejdere at miste deres job Forsømt at udvikle forretningen
Opel, og dets amerikanske moderselskab General Motors, GM, er friske eksempler på virksomheder, der med et brag er indhentet af den internationale finanskrise, fordi de i årevis har forsømt at lægge deres forretninger radikalt om. General Motors i USA skal have en statslig pengeindsprøjtning på ikke mindre end 40 milliarder dollar (31 milliarder euro eller 232 milliarder danske kroner), hvis den gigantiske bilproducent ikke skal erklære sig selv konkurs. Mangler 25 milliarder kroner
Det tyske datterselskab mangler akut 3,3 milliarder euro (ca. 25 milliarder kr.), men beløbet kan hurtigt vise sig at være langt større, viser erfaringen. Ingen banker vil låne Opel de penge. Tilbage er kun en statskredit fra regeringen i Berlin og en støtte fra de delstater, hvori Opel-fabrikkerne ligger. Den nye Obama-regering i USA står ligesom den tyske koalitionsregering af borgerlige og socialdemokrater over for en historisk udfordring: Hvis de vil redde måske hundredtusinder af arbejdspladser, må de blive medejere af notorisk urentable virksomheder uden nogen garanti for, at rekonstruktionen vil lykkes. Obama sidder med nøglen til Opel
I USA har regeringen nu sat en Wall Street-analytiker, Steven Rattnet, til at kulegrave spørgsmålet for finansministeren. Det skal være afklaret inden udgangen af marts, hvis GM skal undgå en konkurs. I Tyskland står og falder de politiske beslutninger med de amerikanske. Hvis Obama lader GM gå konkurs, er løbet formentlig kørt også for Opel. Men den tyske ledelse af Opel og virksomhedens fagforeninger håber på, at den tyske stat vil gå midlertidigt ind i virksomheden. Man er klar over, at der skal være tale om en overgangsløsning, der kan vinde tid til en total rekonstruktion. Opel er et »bundløst kar«
Bortset fra Socialdemokratiet er der dog ingen tyske partier, end ikke Venstrepartiet, der har lyst til at hælde skatteyderpenge i, hvad der af økonomer betegnes som »et bundløst kar«. Opel var oprindelig en tysk virksomhed, men den blev i 1929 købt op af det amerikanske GM. Virksomheden kunne ikke sælge sine aktieandele, da Hitler kom til magten, og det gav nogle ridser i lakken. Efter krigen blev Opel en alternativ folkevogn. Men produktionen er i stigende grad blevet indordnet under GM’s verdensstrategi, og det er gået trægt med en tysk produktudvikling. Tysk valg kan redde Opel
Kun den omstændighed, at Tyskland i år afholder valg til Forbundsdagen, kan i sidste ende redde Opel og dermed de mange tusinder truede arbejdspladser. Lige nu holder regeringen i Berlin situationen flydende for ikke at skade Opels bilsalg og aktiekurser yderligere. Det seneste forlydende fra Washington tyder på, at den amerikanske regering er ved at indstille sig på, at GM går fallit. GM beskæftiger en kvart million mennesker på verdensplan og er næst efter japanske Toyota verdens førende bilproducent. Opel i Tyskland har direkte 29.000 ansatte i sit brød. Men dertil kommer et netværk af underleverandører, der også kommer i farezonen. Hele byer trues på deres eksistens ved en Opel-fallit. GM har allerede meddelt den amerikanske regering, at virksomheden vil fyre omkring 50.000 ansatte på verdensplan, men en egentlig redningsplan foreligger endnu ikke. I USA vil man fremover kun producere bilmærkerne Chevrolet, Cadillac og Buick og lastbilmærket GMC. De tre bilmærker anses allerede i dag for urentable. GM har store fabrikker i Kina og Korea (Daewoo), men de er halvvejs statsligt ejede og derfor ikke lukningstruede. De store nedskæringer vil ramme Europa. GM’s svenske datterselskab, Saab, bad i sidste uge om retslig beskyttelse mod sine kreditorer, efter at den svenske stat havde afvist firmaets ønske om statsstøtte. Bilindustrien har spildt årtier ved ikke at rationalisere effektivt og udvikle nye produkter. Den samlede årlige produktion af biler har på verdensplan en kapacitet på 94 millioner køretøjer. Det ventes, at salget i år vil dykke til 50 millioner, en nedgang på næsten 12 millioner i forhold til 2008. GM og datterselskabet Opel er ydermere trykket af billigkonkurrence fra Østen og nye, forbrugervenlige modeller fra mere innovationsdygtige vestlige producenter. Redning kan koste andre job Hvis det tyske Opel skulle reddes, måtte fire delstater enes om en redningsaktion. Men de skulle så også enes om, i hvilken delstat den overflødige Opel-produktion skal indstilles og medarbejderne sendes på gaden. Det er svært at forestille sig. Et statsligt redningsforsøg vil påføre mere rentable tyske bilproducenter, især i Bayern og Baden-Württemberg, en konkurrence, der kan ende med at koste de effektive virksomheder lige så mange arbejdspladser, som delstaterne og staten redder hos det lukningstruede Opel. Og det måske endda kun kortfristet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her