Barnevogn og en lille cykel skulle uden problemer kunne smides ind bag i den nye Fiat Qubo, der ser ud til at passe til mange børnefamiliers behov.
Fiat er klar til at sælge den fra weekenden, hvor den vil stå med et prisskilt på 173.000 kroner. Den er ret kort (3,95 meter), men høj (1,72 meter), hvilket godt for rummeligheden. Desuden har den skydedøre i begge sider.
Motorudvalget er begrænset. Der er nemlig kun én: 1,3 liter diesel med 75 hk, og således udstyret skulle bilen kunne køre op til 22,2 km/l. Der findes sådan set også en lille benzinmotor, men den kommer ikke til Danmark.




























