En rød Corvette sportsvogn buldrer af sted, da lyskurven på Kalkbrænderihavnsgade i København skifter til grønt, og slipper samtidig en ikke ubetragtelig mængde CO2 ud i atmosfæren.
Vi følger næsten lige så hurtigt efter vores lige så røde Mitsubishi i-Miev – og vi gør det helt uden udslip af noget som helst. En rap sag Vi kører nemlig elbil, og hvis denne rappe sag fra Mitsubishi er et generelt varsel om, hvordan elbiler vil opføre sig, så ser deres fremtid aldeles lys og lovende ud.






























