Den genoplivede VMax er skabt til at føre sig frem.
Giv gas, men pas på, for den har et ondt optræk, og med sine 200 hestekræfter kan monsterets kolossale bagdæk trække sorte striber, selv når du kører 100 km i timen. Udseendet med den enorme motor, det brovtende luftindtag på siden og de store lyddæmpere er rendyrket mc-ekshibitionisme.




























