Familien spænder vidt hos Volvo, men ét har den lille V50 og den store V70 til fælles: De kan begge komme til at koste i nabolaget af 500.000 kroner.
Det kræver blot, at den lille tages i en topversion, og at den store står i basisudgave. De to biler, vi her har stillet frem, er V50 2,0 d Powershift og V70 2,0. Begge er en slags nyheder for Volvo.
Op i gear, ned i motor
V50 kan nu fås med en ny type automatgear af den type, som Audi var først med. En såkaldt dobbeltkoblingsgearkasse, som skifter gear helt af sig selv, men som ikke har ulemperne fra det velkendte automatgear – som er krafttab og forøget brændstofforbrug. Og det nye ved Volvo V70, at den er gået kraftigt ned i motorstørrelse – nu en 2,0 liter benzinmotor med 145 hk, som er lånt fra Ford Mondeo. Ny slags automatgear Vi lægger ud i den lille V50. Selve bilen er velkendt, og det vil sige, at vi skal finde os til rette på begrænset plads. Foran går det fint, men bagsædet er som i en minibil, og bagagerummet er heller ikke noget at råbe hurra. Det gør vi så til gengæld for den nye kombination af motor og gearkasse. Det er kun denne 2,0 liters dieselmotor, der kan fås med den nye automatiske gearkasse, som koster 33.000 kroner ekstra.






























