Der er sådan set kun én ting i vejen med den nye Chevrolet Cruze: faconen.
Eller måske er det forkert at sige ’i vejen med’, for en del bilkøbere vil synes, at det er helt o.k. med en firedørs sedan her i prisklassen omkring 200.000 kroner.
Endnu intet nyt om en stationcar
Der er bare endnu flere, der ville foretrække at købe bilen som en femdørs hatchback eller en stationcar.
Det er ikke muligt endnu. Den femdørs Cruze skulle være klar i 2011, mens der ikke forlyder noget konkret om, hvornår en stationcar dukker op. Måske aldrig. Mere udstyr og sikker kørsel Chevrolet Cruze afløser Nubira, der har været på markedet siden slutningen af 2003, dengang under navnet Daewoo.




























