Parkeringspladsen ved Copenhagen Historic Grand Prix rummer med garanti flere spændende biler end den på Fisketorvet.
Området kan med en smule held faktisk blive en hel lille klassisk biludstilling i sig selv.
Og den ligger uden for det indhegnede område, så der er gratis adgang for alle. Altså hvis man kommer for at kigge på bilerne. Der er nemlig visse krav til dem, der vil parkere der.




























