En minibil til 100.000 kroner eller en luksusbil til 900.000 kroner. Begge har de mulighed for at blive Årets bil i Danmark 2010.
Både Suzuki Alto og Mercedes E-klasse er med i feltet, der tæller i alt 24 biler. Der er tale om helt nye bilmodeller, der er kommet på markedet i Danmark i 2009 – eller som er her allersenest i januar 2010.




























