En benzinpris, der hyppigt er et godt stykke over 10 kroner per liter.
Det kan formentlig få de fleste bilister til at ønske sig at spare lidt på de dyre dråber, og med en ny benzintype lover Shell da at give bilisterne en lille besparelse ved hver tankning. En ny benzintype, FuelSafe blyfri 95, kan nemlig spare bilisterne for én liter for hver tankfuld på 50 liter. Eller med andre ord: Hvis literprisen er 10 kroner, vil besparelsen med den nye benzin svare til, at man ellers betalte 9,80 kroner.
LÆS ARTIKEL Benzin nærmer sig prisrekord
Eller udtrykt på endnu en måde: På en tank med 50 liter vil man køre 15 kilometer ekstra. Besparelsen er ikke kun beregnet af Shell – den er også dokumenteret af den EU-målemetode, som bruges til at fastslå alle nye bilers brændstofforbrug.






























