Den er helt sin egen på de danske landeveje. Honda Civic er landet med et særegent design, der i den grad skiller den ud fra den mere grå masse af biler på de danske veje. Fronten er præget af glas over hele paletten, i profil er bilen nærmest trekantet - og det trekantede går igen fra lygter over blinklys til udstødningsrør. Det er mange år siden, Honda Civic for alvor konkurrerede med biler som VW Golf, Ford Focus eller Peugeot 307. Men nu melder den sig igen på banen med et udseende, som gør den til noget ganske særligt. Honda får blot 400 eksemplarer til Danmark i år. Bliver de ikke solgt, er det vanskeligt at forstå. Vi prøvede Honda Civic i en særlig sportsudgave til knapt 270.000 kroner. Den ser ganske speciel ud, men at dømme ud fra de blikke og kommentarer, som jeg fik i løbet af den uge, vi testede bilen, har Honda ramt plet. Den er simpelthen et brud på tidens konforme bildesign. Glad for sving Honda Civic er meget andet end blot et spændende og anderledes udseende. Først og fremmest kører den rigtig godt. Lavt tyngdepunkt, hjulene godt ude i hjørnerne - det er som bekendt gode ingredienser til en interessant køreoplevelse. Styretøjet er fast og præcist, gearskiftet meget direkte, om end selve skiftebevægelsen ikke må gå alt for hurtigt, hvis skift og gearkasse skal kunne følge hinanden. Er bilen som bygget til hurtig kørsel på svingende småveje og til landeveje, hvor Civicen er kvik, hurtigreagerende og støjniveauet er behageligt, passer den mindre godt på motorvejen. Her bliver støjniveauet for hurtigt højt og irriterende for ørerne. Støjen kommer først og fremmest fra motoren, mens vind- og hjulstøj er acceptabelt. Motoren passer ellers perfekt til bilens kvikke udseende. Den er på 1,8 liter, yder 140 heste og er omdrejningsvillig som bare pokker. Den pisker op i omdrejninger, så det er en lyst, og går det for stærkt, hjælper det, at ESP er standard. Bilen har i øvrigt seks airbags. Praktisk med forbehold Civic ligner måske ikke en familiebil, men faktisk er den overraskende brugbar, selv med fuld besætning i form af børn på alle sæder og bagagerummet fyldt med ugens indkøb. Bagsædet kan selvsagt lægges ned, både helt og halvt, og som en rigtig lækker detalje forsvinder selve sædet ned i gulvet, når man lægger ryglænet ned. Det kan da også ofte være nødvendigt at lægge en del af bagsædet ned, hvis al bagagen skal være i bagagerummet. Der er ganske god plads i bilen trods det coupeagtige udseende. At chauffør og forsædepassager sidder godt i de lækre og meget faste sæder giver næsten sig selv. Men bagsædepassagererne har også fint plads til ben, og selv hovedhøjden er intet problem med mine 183 centimeter. Værre er udsynet bagud og til siden. De bagerste sprosser er voldsomme, og bagruden er delt i to med en sprosse i midten. Det er nærmest livsfarligt for cyklister. Kun et par ekstra store spejle kompenserer lidt. Honda har vredet hjernen for at gøre Civic speciel helt ind i kabinen. Specielt er det i hvert fald, at chaufføren først skal sætte nøglen i som sædvanligt på højre side af rattet og dernæst trykke på en tydelig rød knap til venstre for rattet, før den 1,8 liter store motor springer til live. Sært og unødvendigt. Instrumentpanelet er heller ikke helt almindeligt. Det domineres af en stor blå omdrejningstæller direkte foran rattet. Hastigheden aflæses digitalt oppe under forruden. Det fungerer udmærket det meste af tiden, men som sædvanlig kan stærk sol gøre de digitale tal usynlige. Ellers er det en god fornemmelse, man får i fingrene i Civic. Kontakter fungerer lækkert, plastikken er i den øvre kvalitetsklasse, og knirkelyde er ikkeeksisterende. Honda Civic er et stærk bud på en smart familiebil, der trods det rappe udseende sagtens kan bruges af den almindelige familie. Bilen er skruet godt sammen og teknisk i top. Ned trækker et for højt støjniveau på motorvejen og måske frygten for, om designet er langtidsholdbart.