Den er stor, smuk, luksuriøs og umiskendeligt en Volvo. Men det, der gør størst indtryk ved svenskernes nye version af topmodellen, S80, er indsatsen for at forbedre sikkerheden. Ikke bare under kollisioner, men især for at forebygge uheld og sammenstød. En prøvetur i Skåne med den store luksussedan viser, at kørslen hurtigt bliver indrettet efter de mange hjælpemidler omkring sikkerheden - måske i en grad, så chaufføren skal passe på ikke at sløve hen og føle sig alt for sikker. Selvfølgelig er der 'cruise control', der fastholder hastigheden. Men der er også en 'adapted cruise control', som ved hjælp af en radarsensor holder afstanden til bilen foran. Slå den til, og Volvoen bremser selv op, hvis afstanden bliver for kort. Ved at bruge den er det derfor muligt helt passivt at køre i en kø af biler uden at røre andet end rattet. Afstand og fart tilpasses automatisk bilen foran. Nemt, men pas på. For drejer bilen foran pludselig af eller rykker lidt til siden, farer ens egen bil jo fremad for at nå den fastsatte cruise-fart. Her hjælper det selvfølgelig, at bilen også har en 'collision warning', der både blinker og bipper, hvis en forhindring dukker op foran. Samtidig aktiverer en 'brake support' også bremserne, hvis speederfoden løftes hurtigt. En hjælp, hvis koncentrationen er smuttet lidt. Giver måske lige de ekstra meter, der kan være så afgørende. Prøveturene viste samtidig nytten af 'BLIS' (Blind Spot Information System), der i al sin enkelhed er bittesmå kameraer indbygget i sidespejlene, som advarer, hvis biler, motorcykler og cyklister bagfra kommer ind i chaufførens og sidespejlenes blinde område. En god foranstaltning, der burde være installeret på de store lastbiler, hvor de måske kunne redde nogle cyklisters liv. Luksus og design Omkring kørslen øger det fornemmelsen af luksus, at det er muligt at vælge mellem tre forskellige grader af affjedring og tre forskellige styrker af elektrostyringen. De mange engelske udtryk udstiller, at S80 ikke bare er til det svenske marked; den skal ramme de store udenlandske markeder som USA, England, Tyskland og Kina. Hvor konkurrenterne ikke mindst bliver tyske Mercedes, Audi og BMW. Slagnummeret bliver her, at S80 er udtryk for skandinavisk design og luksus. Og det er for Volvo noget med kvalitet og enkelhed. Udvendig understreges det med mere markante og afrundede former end på forgængeren, samtidig med at den fra alle vinkler har sin egen Volvostil. Den er ikke længere, mens bredde og højde er øget lidt. Indvendig er der i størst muligt omfang brugt naturmaterialer; sæderne er fine med faste forindstillinger, og designet er lavet med inspiration fra blandt andet B&O. Et lydanlæg med mellem 6 og 12 højtalere og en opdelt aircondition er ikke at kimse ad, og instrumenterne er simple og rimelig lette at finde ud af. Mange funktioner er samlet på en slank midterkonsol, der går helt om til bagsædet. Her har designet dog nok taget magten lidt fra Volvoteknikerne, for konsollen har en skarp kant, der gnavede løs på undertegnedes højre ben under kørslen. På bagsædet vil personer over 1,90 m også støde mod loftet. De smukke linjer koster. Forudbestilte modeller I Danmark er der allerede forudbestillinger på halvdelen af de 200 modeller, der kommer hertil fra september. Størst salg her er der i bilerne med den gammelkendte 5-cylindrede 2,5-liters motor. Det er den billigste model til 550.000 kroner. Men der kan godt drømmes om den dyreste model til 1,1 million kroner, med firehjulstræk og en kompakt 8-cylindret motor, der er kendt fra XC90. To andre nye motorer præsenteres også i S80; det er en 6-cylindret rækkemotor i aluminium og en ny generation af den 5-cylindrede dieselmotor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























