Selv om Fiat Punto stadig er en lille bil, kan man jo godt slå på tromme for, at den vokser lidt i størrelse ved hver modelfornyelse. Det gør man så hos Fiat ved at kalde den seneste og foreløbig fjerde udgave af den kompakte italienske bil for Fiat Grande Punto. Tilføjelsen Grande giver god mening. For det første, fordi der er ganske god plads i kabinen. For det andet, fordi den i designet fører sig storslået frem ved at stjæle mange stiltræk fra store italienske forbilleder. Tag bare en detalje som fronten. Den store sorte grill trækker stilmæssigt veksler på sportsvognen Maserati. Sidespejlene er som kopieret fra en Ferrari formel 1-racerbil, og forruden går næsten ud i et med fronthjelmen som på en Lamborghini. Ja, man kan hele tiden finde nye vinkler og detaljer i Grande Punto; den bliver man ikke hurtigt mæt af at se på. Pæn plads Som sagt er Grande Punto en forholdsvis rummelig bil. Det er nemt at finde en god kørestilling - også for lidt højere personer - men siddefladerne på forsæderne er lidt for korte, og sæderne giver heller ikke nok sidestøtte, hvis man rigtig ønsker at udfordre den i sving. Bagtil går det an med voksne, men børn har det klart bedst på længere stræk. Den tredje hovedstøtte er sparet væk. Bagagerummet sluger 275 liter - det er ikke meget, men omvendt er rummet meget regulært i formen. Den er udstyret med et velfungerende og overskueligt instrumentpanel, og midterkonsol med regulering af varmen fungerer også fint. Radio/cd-afspillerne er nydeligt integreret i designet og Politikens testbil - Grande Punto 1,3 JTD Active med dieselmotor - var endda udstyret med den fornuftige ratbetjening af anlægget. Langt det meste i kabinen fungerer fint. En lille anke er, at vinduesviskerne har for få trin - der mangler en fornuftig indstilling mellem alt for langsomt og alt for hurtig. Og man må leve med, at klimaanlægget (det er ekstraudstyr) er forholdsvis lang tid om at varme kabinen op og afdugge ruderne en kold morgen. Det hænger formentlig sammen med, at dieselmotoren er lidt længere om at blive varm end en benzinmotor. Nem, men støjende På vejen er Punto forudsigelig og nem at køre, men et knoklet, gummiagtigt gearskifte er et lidt større irritationsmoment. Den er ikke den store svingæder, og sæderne giver ikke nok sidestøtte til, at det er sjovt i kurverne. Men affjedringen er fin og komfortabel. Det elektriske servostyretøj er udstyret med en såkaldt City-funktion - en knap på instrumentbrættet - der gør parkering i byen endnu lettere. Den lille diesel på 1,3 liter og 75 gør et rigtig godt stykke arbejde inden for en forholdsvis smalt arbejdsområde. Der er klart mest bid mellem 2.000 og 3.000 omdrejninger, men omdrejningstællerne går sportsligt og optimistisk til 7.000 og er uden markering af det røde felt. Så langt kan man slet ikke komme op, og effekten topper ved 4.000 omdrejninger. En større anke er, at bilen støjer for meget. Den første og største støj kommer fra de monterede Bridgestone-dæk. Nummer to er dieselmotoren, som godt kunne være mere afdæmpet i kabinen, og endelig er der hørbar vindstøj ved B-stolpen. Faktisk er det meget svært at føre en normal samtale ved cirka 100 km i timen - det er en ommer. Sikkerhedspakken er knap godkendt. Seks airbags er sådan set fint, men i den testede Active-udgave mangler det elektroniske stabilitetsprogram (ESP). Vil man have den med, må man enten skifte til en dieseludgave med 1,9 liter motor og såkaldt Sport-pakke - så stiger prisen fra til 260.000 kroner. Eller købe en 1,4 liter benzinudgave til samme pris, 200.000 kroner. Alt i alt er Fiat Grande Punto en velfungerende og forholdsvis rummelig bil med en godt arbejdende dieselmotor. Det høje komfortniveau ødelægges til dels af dæk-, motor- og vindstøj.