Årets Bil i Danmark - et ganske familievenligt køretøj med fem døre og plads til bagage, men forklædt som en sporty tredørs coupé. Fiks at se til, jovist, men alligevel - skulle det være noget særligt, tænkte jeg, da jeg tog plads i den knaldrøde Seat Leon. Efter en uges bekendtskab er svaret et uforbeholdent ja - i løbet af de syv dage hørte jeg mig selv sige uvante sætninger som »man bliver ét med den bil« og »jeg kører lige ud og leger i nogle sving«. Ét med bilen-fornemmelsen skyldes blandt andet førerpladsen, som nærmest kan skræddersys til chaufføren. Rat og sæde kan indstilles i højde og længde, og der er ganske vide rammer. Seat Leons sportslige tendenser understreges af, at omdrejningstælleren er centralt placeret blandt instrumentskiverne. Og både dem og det øvrige betjeningsgrej er overskuelige og lette at betjene. Seat Leon er en festlig bil - der er spjæt i motoren, også den mindste model, som var den, vi testede. Styretøjet er uhyre præcist og let at have med at gøre - selv skarpe kurver føles nærmest som at køre ligeud. Bremserne hugger hurtigt til, og det kræver lige lidt tilvænning, hvis man vil undgå nærkontakt med loftet. Seat Leon har en fast undervogn og glimrer ved et overordentligt solidt fodfæste. Vi smed den over Storebæltsbroen i strid sidevind, og i modsætning til bilerne foran os rokkede testbilens kurs sig ikke det mindste, når vi passerede pylonernes betonfæste. Larm er ikke noget, som generer, på trods af vinterdæk og den tætte kontakt med asfalten. Den bløde plast, som frontpanelet er skabt af, er med til at absorbere støj. Motoren er væsentlig mere hørbar ude end inde - helt overraskende, at samme bil kan lyde så forskelligt. Solidt fodfæste Det er Alfa Romeo-designeren Walter de Silva, som har slået stregerne til den nye Seat Leon, og de er markant mere hvæssede end den tidligere Leon-udgave fra 1999, som har mere aura af blød hat. Den nye har flere velkendte Alfa-træk: Bagdørenes håndtag, der er gemt af vejen i udkanten af ruderne, og den dybe v-udskæring foran. Leon deler forparti med Seat Altea og den nye Toledo - set i et bakspejl kan man dårligt skelne modellerne fra hinanden. Og det skyldes bestemt ikke ringe udsigtsforhold, hvis man sidder i en Seat Leon: Selv om bilen er sportslig at se til, hvilket betyder meget mere metal end glas, så er udsynet fremragende både foran og bagude. Kun de brede forstolper sidder lidt i vejen i skarpe sving, men det er snarere reglen end undtagelsen i moderne biler. Stolperne foran huser i øvrigt viskerne, som fejer ned over vindspejlet og forsvinder igen. Tro dog ikke, at man kan slippe for parkeringsbøder af den grund. Mindre børn på bagsædet er ikke overforkælede med udsigt pga. de optrukne, smalle sideruder. Til gengæld kan de få lov at sidde foran - det er nemlig muligt at slå airbaggen i passagersiden fra med startnøglen. Samtlige sæder er faste og behagelige. Bagsædepassagerer kan strække ben og hals uden problemer - en opgradering fra den forrige Leon-model. Til gengæld er nakkestøtterne lidt bøvlede at hive op og skubbe ned. Konkurrencedygtig Bagagerummet er badekarsagtigt og dybt, hvilket giver rummelighed, men også en ret høj læssekant. Det er meget enkelt at vippe splitbagsædet ned og i en håndevending mere end tredoble bagagekapaciteten. Lastrummets bund bliver dog ikke helt plan. Handskerummet er forsvindende lille og kan kun lige kapere instruktionsbogen. Så de øvrige fralægningspladser, blandt andet i dørene og under førersædet, kommer hurtigt i brug. Seat Leon har opnået fire stjerner i Euro NCAP's sikkerhedstest, som konkluderer, at man er godt beskyttet i tilfælde af en sidekollision, mens det trækker ned, at førerens ben risikerer skader ved et frontalt sammenstød. Biler med mange fortrin og forholdsvis få skønhedspletter koster typisk halvanden herregård, men Seat Leon er ikke prissat helt urimeligt, hvis man sammenligner med konkurrenternes tilbud i samme klasse og formåen.