Japanske Suzuki og italienske Fiat står som partnere i det projekt, der nu er resulteret i to næsten ens biler: Suzuki SX4 og Fiat Sedici. De er udviklet i fællesskab, men det er Suzuki, der leverer det meste af det tekniske grundlag, bl.a. er platformen (altså undervognen) fra Swift, mens designet af bilen er kommet fra Italien. Begge versioner bygges også på Suzukis fabrik i Ungarn. Begge to er sådan set køreklare, men det trækker lidt ud med den danske premiere. Suzuki SX4 kommer nok lige efter sommerferien, mens Fiat Sedici tidligst kommer en gang i 2007. »Den produktionskapacitet, Fiat har fået tildelt på fabrikken af Suzuki, er så ringe, at Fiat i første omgang sender bilen ud på de fire-fem største markeder«, fortæller produktchef fra Fiat, Steffen Holm, som vi møder på Genève-messen. Svært at få rabat Med udsigt til så lille produktion i begyndelsen vil Fiat nok ikke have meget lyst til at give den rabat til Danmark, som er nødvendig for at holde de danske priser nede. Steffen Holm øjner dog en mulighed: »Bilerne kan leveres med en dieselmotor fra Fiat, så her har vi måske en mulighed for at tilbyde lavere priser end Suzuki«. Underforstået: Fiat sælger motorerne ret dyrt til Suzuki - måske en slags tak for sidst for, at Suzuki åbenbart har sat sig på det meste af produktionskapaciteten. Vi har prøvesiddet en Suzuki SX4 og får lejlighed til at køre den i næste uge. Den føles som en Suzuki Swift med meget højt til loftet - instrumenter og betjeningsgreb er stort set de samme. Der tilbydes to motorer: 1,5 liter/99 hk og 1,6 liter/107 hk, og Suzuki SX4 kan fås som 2WD (forhjulstræk) eller 4WD (firehjulstræk). Og kun på hvide plader. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























