Lad os bare få det overstået med det samme: Den nye Alfa 159 har slet ikke den skarphed og adræthed, der gjorde forgængeren, Alfa 156, til en så stor oplevelse at køre. Det er især styretøjet, der skuffer på den nye. I Alfa 156 skulle man blot tænke på at skifte retning, så skete det. I Alfa 159 er køreoplevelsen langt mere ordinær, sådan lidt på niveau med f.eks. Opel Vectra. Det er ikke noget at skamme sig over, man heller ikke noget, der giver forøget hjertebanken. Det har således hævnet sig, at Alfa 159 er blevet større og tungere end 156'eren. Men det har selvfølgelig også medført fordele, f.eks., at førerpladsen nu er noget mere overskueligt indrettet. En høj chauffør i Alfa 156 måtte således finde sig i, at rattet dækkede for speedometret, så skalaen fra cirka 70 km/t til 160 km/t var skjult. Nu er der frit udsyn - så der mistede man også lige en undskyldning for at køre for stærkt. Det fører os over til, at Alfa 159 er en fortrinlig langtursbil. I hvert fald gælder det testbilen, 1,9 JTD. Altså en dieselmodel med 150 hestekræfter. Rigtige Alfa-entusiaster vil muligvis stejle ved tanken om dieseldrift, men det fungerer nu meget godt. Kraftigt skub Efter en koldstart skal man dog lige kunne lukke ørerne for en vis dieselklapren, som aldrig aftager helt ved lav fart. Det vil sige op til omkring 100 km/t. Til gengæld leverer motoren et særdeles kraftigt skub bagi, når man f.eks. accelererer hen ad en motorvejstilkørsel. Vel ude på motorvejen snurrer motoren med beskedne 2.000 omdrejninger ved 120 km/t i 6. gear, og nu er enhver mislyd fra dieselmotoren forsvundet. Kun den solide kraft ved acceleration minder om, at vi kører diesel. Alfa lover et forbrugstal på 16,7 km/l, men man skal vist beherske sig en hel del for at opnå dette pæne tal. Vi kom i hvert fald ikke over 13-14 km/l, selv om vi inkluderede en lang motorvejstur med lovlydigt tempo. Men Alfa skal roses for, at partikelfilter er standard. Gearskiftet går en anelse tungt, så det er sådan set ingen fornøjelse at vippe gearstangen frem og tilbage, men motorens gode trækkraft betyder jo også, at det er en øvelse, der ikke skal foretages mere end højst nødvendigt. På en lang tur værdsætter man også de fine forsæder. De er store og brede og giver fortrinlig støtte i ryggen, ligesom de er lette at indstille. Affjedringskomforten er også af høj karat. Ujævnheder opsluges fint, men testbilen blev muligvis også hjulpet en smule på vej af de monterede vinterdæk, som kan være en smule blødere end sommerdæk. Disse dæk kan også have en del af skylden for, at styretøjet har mistet lidt af præcisionen. Alternativ placering Instrumentpanelet kræver derimod et lille studium, inden man føler sig til rette. Hvor er brændstofmåleren, tænker man og leder forgæves i hovedpanelet mellem speedometer og omdrejningstælleren. Den sidder nemlig i midterkonsollen sammen med to andre målere. Måske ikke den mest optimale placering. Det samme gælder knapperne til klimaanlægget, der er havnet helt til bunds i midterkonsollen. Klimaanlægget levede i øvrigt lidt i sin egen verden: Når man den ene dag stillede det på 21 grader, blev der kvælende varmt - og næste dag kun lunkent. Og det ved samme udetemperatur. Sikkerhedsudstyret er derimod helt i top: Syv airbags (med knæairbag til føreren), ESP-system (her kaldet VDC) samt et par store reelle sidespejle, som man for alvor kan se noget i. Udtrykt helt kort er Alfa 159 en 156, der er vokset op og blevet voksen. Det vil skuffe nogle og muligvis glæde andre. Kun tiden - og salgstallene - vil vise, om det var en klog beslutning. allan.graubaek@pol.dk