Skal en familie på syv ud at køre bil samtidig, er de som regel nødt til at køre i to biler. Eller i én bil, hvis det er en Opel Zafira, men så har de bare det problem, at de må lade det meste af bagagen blive hjemme. Det er trods alt begrænset, hvor meget plads der kan trylles ud af en bil, der måler 4,47 meter i længden. Den oprindelige Opel Zafira forbløffede alle i 1999, da den kom frem med sit fleksible sædearrangement, hvor de to bageste sæder blot skubbes ned i gulvet, når de ikke er i brug. I den slags MPV-biler var man ellers vant til at skulle afmontere sæderne og fysisk bære dem ud af bilen, når de ikke skulle bruges. I den nye udgave af Opel Zafira, der fås fra lige omkring 300.000 kroner, er klapsæderne på bageste række naturligvis bevaret, men vi måtte ty til instruktionsbogen, da vi første gang skulle bygge kabinen om fra 5 til 7 sæder. Det vigtige er at få skubbet både forsæderne og det egentlige bagsæde helt frem - så kan de bageste sæder hives op fra gulvet. Et seksårigt barn kan næppe klare manøvren alene, men skal have hjælp fra en mere muskelstærk mor eller far. Små børn vil sidde fint helt omme bagi, og de vil heller ikke have besvær med kravleturen for at komme derom. Derimod skal børn ikke forsøge at åbne bagklappen. Den er tung at bakse med og åbner i øvrigt ikke særlig højt, så voksne kan dårligt stå under den. Oplagt konkurrent Opel Zafira har en oplagt konkurrent, som vi prøvede for nylig: Mazda 5. Den har reelt ikke 7 siddepladser, men kun 6 og en skammel i midten af det egentlige bagsæde. Zafiraens bagsæde har derimod 3 rigtige siddepladser - og dermed 7 i alt. Hele Zafiraen har fået en grundig overhaling, uden at det dog har ændret synderligt på bilens karakter. Den er praktisk og samtidig en behagelig rejsevogn. Vi tog 'vores' Zafira 1,6 Limited på en tur fra København til Midtjylland og retur. Ved hjemkomsten noterede vi et forbrugstal på cirka 13,5 km/l per liter - omtrent det samme, som da vi nogle måneder tidligere tog en tilsvarende tur i en Mazda 5 1,8. For svag motor I 1,6-versionen er Zafira dog tæt at være undermotoriseret. Ved igangsætning har den svært ved at komme ud af starthullerne, og der er sandt for dyden heller ikke meget skub i den, når man på motorvej er blevet fanget bag en lastvogn og derfor skal fra 80-85 km/t og op på 130 km/t igen. Så skal der arbejdes flittigt med gearene. Heldigvis sidder gearstangen gunstigt højt på midterkonsollen. Motorlyden bliver aldrig særlig påtrængende, og der er heller ikke nævneværdig støj fra vind eller dæk, så Zafira er sådan set en behagelig langtursbil. Næste motortrin er 1,8 liter/140 hk, som lige giver Zafiraen det overskud, den fortjener. Merprisen er cirka 25.000 kroner. På motorvejen kører Zafira fint lige ud, og vi noterede ingen unoder ved lidt friskere kørsel på småveje. Men egentlig appellerer bilen slet ikke til den slags. Med en smule tilvænning sidder man nogenlunde fornuftigt bag rattet af en Zafira. Rattet er nemlig monteret i en temmelig flad vinkel, og selv om det kan indstilles i alle retninger, fandt vi aldrig den helt rigtige position. Sæderne støtter godt, og der er uhindret udsyn til alle sider. Udstyret omfatter bl.a. sædevarme og forlygtevaskere, men ingen cd-radio - og her er man tvangsindlagt til Opels egen model, der koster 5.000 kr. I 1999 var det så nemt for Opel Zafira. Da var den nemlig den eneste af sin slags, men det er den så sandelig ikke mere. Især førnævnte Mazda 5 trænger sig på. Den er nemlig lidt billigere, har lidt ekstra motorkraft, bedre garanti samt to meget letgående skydedøre i siderne, men som nævnt er den ikke en helt ægte syvsædet bil. Så muligvis bliver det familiens størrelse, der træffer valget mellem en Mazda 5 og en Opel Zafira. allan.graubaek@pol.dk