Betegnelsen 'GT' er muligvis en af de mest misbrugte i bilbranchen, men Opel har faktisk en vis ret til at smække disse bogstaver på en ny topersoners roadster, som får premiere til foråret. Den oprindelige Opel GT var nemlig en af 1970'ernes mest eftertragtede sportsvogne. Det var en lukket coupe med et design, der var inspireret af en Coca-Cola-flaske - ligesom forbilledet Chevrolet Corvette Sting Ray. At den så i svageste version havde en mikromotor på 1,1 liter og ca. 60 hk prøver vi at glemme i denne omgang. Den nye GT kan i hvert fald ikke kritiseres for mangel på motorkraft. Den får en firecylindret 2,0-liters motor, som der er smækket en turbolader på, og så yder den 260 hk. Derfor går den fra 0 til 100 km/t på mindre end seks sekunder og topfarten vil ligge på over 230 km/t. Kompakte dimensioner, baghjulstræk og en fast affjedring skal nok garantere spændende køreegenskaber. I en pressemeddelelse fremhæver Opel det fikse stoftag, der forsvinder helt under en klap, når det åbnes. Opel siger dog ikke noget om, hvad der sker med pladsen i bagagerummet, når taget er foldet ned. For nogle uger siden prøvede Lørdagsliv den amerikanske variant af Opel GT, som hedder Pontiac Solstice. Vi nåede ganske vist kun en meget kort prøvetur i downtown Detroit, men det var nok til at fastslå, at der ikke kan klemmes så meget som en rygsæk ind i bagagerummet, når taget er slået ned. Vi ved endnu ikke, om den nye GT lider af samme skavank, men Opel har en række designere, der er ret gode til at få sæder og andet grej til at folde sig sammen, så de ikke optager unødig plads. Vi håber derfor på, at de har fået lov til at modificere det oprindelige kaleche-design. Prisen kender vi endnu ikke, men med en så kraftig motor må Opel GT blive en halvdyr sag. Vi tipper på mindst 500.000 kroner. allan.graubaek@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen