Alt er skåret helt ind til benet i den nye Toyota Aygo. Motorkraften rækker lige akkurat, udstyret i grundudgaven er næsten pinagtigt skrabet, men benzinforbrug og ejerafgift er så også helt i bund. Det er prisen så desværre ikke. Billigste udgave af Toyota Aygo koster således 125.000 kroner - 14.000 kroner mere end Kia Picanto, som så oven i købet har fem døre, hvor en basis-Aygo har tre. Man fornemmer tydeligt, at spørgsmålet: Behøves denne detalje virkelig? er blevet stillet rigtig mange gange under udviklingen af bilen. Derfor bemærker man følgende: Der er ingen handskerumsklap, intet lys i bagagerum, kabinelys tænder kun fra førerdøren, centrallås (ekstraudstyr) virker kun fra førerdøren, bagrudeviskerne har ingen pausestilling og de bageste sideruder i denne femdørs udgave kan kun vippes ud, ikke rulles ned. Men de ting, der så er fundet plads til, fungerer rigtig udmærket. Førerpladsen i den 3,40 meter lange bil passer faktisk fint til langbenede personer på 1,85 meter. Rattet sidder helt rigtigt placeret - godt det samme, for det kan kun justeres i højden, ikke i længden. Fin plads foran Forsæderne har ikke meget facon, men polstringen er passende fast. Pladsen på bagsædet er noget kneben, og det samme gælder bagagerummet. Hertil er der adgang ved, at man åbner selve bagruden - det giver en meget høj læssekant, men med så lidt plads (139 liter) til rådighed er der heller ikke fare for, at man vil bakse tunge ting derind. Betjeningsgrebene er i sagens natur lette at overskue - der er nemlig meget få af dem. De store greb til varme og ventilation i midterkonsollen ligner noget fra barnets første walkman, men de er nu nemme nok at have med at gøre. Vi kørte i en super-top-version, som derfor havde noget så ekstravagant som en omdrejningstæller, men en ting som elspejle fås overhovedet ikke. Byen er Toyota Aygos naturlige domæne, og her smutter den naturligvis også let ind i den mindste gyde. Bilen har dog et overraskende ringe udsyn skråt bagud. Motorkraften passer fint til bykørsel, men man skal ikke være bange for lidt motorstøj. Den trecylindrede motor på 1,0 liter og 68 hk bjæffer ganske højlydt under acceleration i de tre laveste gear. Og skal man have bilen til at flytte sig i et bare nogenlunde fornuftigt tempo, skal gearkassen bruges flittigt. Toyota lover et forbrugstal på 21,7 km/l. Vi opnåede omkring 18 km/l, hvilket er absolut fint i vinterkulden. Slip for koblingen Testbilen var udstyret med det særlige MMT-gear - en koblingsfri gearkasse, der kan arbejde helt automatisk, eller man kan vippe gearvælgeren frem og tilbage for at skifte gear. Det gør man måske den første formiddag - derefter lader man automatikken stå for arbejdet. En fin detalje for dem, der ikke bryder sig om at skifte gear. Pris: 10.000 kroner, men kræver også køb af Plus-udstyrspakke til 12.000 kroner. Ude på landevejene er Toyota Aygo uhyre fornøjelig at piske rundt i svingene. Det skulle en så let bil på 800 kg med hjulene helt ude i hjørnerne også gerne være, men desværre kan bilen ikke leveres med ESP-system. Den danske Toyota-importør havde valgt at udstyre os med en meget veludstyret Aygo til en pris på omkring 170.000 kroner. En pris, der virker skudt helt over målet. En Aygo giver bedst mening, hvis man kan nøjes med den mest skrabede model, som koster 125.000 kroner med tre døre. Så får man i hvert fald et køretøj, der holder alle former for udgifter helt i bund, samtidig med at den stadig har et acceptabelt niveau af komfort og sikkerhed. Men for kun ganske få tusinde kroner ekstra kan man altså også få en VW Fox, som til sammenligning har en balsal af en kabine. Toyota Aygo har to næsten identiske søstre, Citroën C1, der netop er kommet på markedet, og Peugeot 107, der får premiere 11. marts. Pris og udstyr kan variere lidt mellem de tre biler, men ellers kan man overføre vurderingerne her i testen på de to andre. allan.graubaek@pol.dk