Grundighed en dyd

Ruteanvisningen fungerer fint på Packard Bell-GPS'en. Foto: Martin Lehmann
Ruteanvisningen fungerer fint på Packard Bell-GPS'en. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Hvis man misser en afkørsel på motorvejen, når man kører efter anvisninger fra GPS-navigatoren Packard Bell 400, så er det i hvert fald ens egen skyld. Stemmen inde i det lille apparat giver nemlig en advarsel, 3 kilometer før, 600 meter før, 200 meter før og lige før man skal dreje fra. Og det sker ikke kun vokalt. En stor pil, der dækker det halve af skærmen, popper nemlig også kortvarigt op og angiver den retning, man nu skal køre i. Så for grundighed i rutevisningen: topkarakter. I bykørsel, hvor man ofte skal svinge med meget mindre end 3 kilometers varsel, kommer meldingerne naturligvis ikke i så god tid, men her svigter apparatet heller ikke. Vi kan også kun være begejstrede for prisen: 2.999 kroner. Tilsvarende GPS'er fra andre firmaer koster let meget dyrere (se f.eks. Garmin-testen herunder), og det er da meget muligt, at dette Packard Bell-apparat kan være med til at starte en priskrig på navigationsmarkedet. Synlig pil Skærmen og dermed rutevisningen kan sættes op på forskellige måder. Vi foretrak den opsætning, hvor der er et vandret bånd øverst i skærmen. Her angives afstanden til næste manøvre, og en pil viser, i hvilken retning man skal køre. Med i købet får man også nogle kolossalt omfattende biblioteker over såkaldte interessepunkter - altså benzinstationer, indkøbscentre, teatre, biografer og meget mere. Fordelen ved at finde disse ting i listerne er, at man er fri for at stave sig frem til adressen, for det er en af de ting, der ikke fungerer helt optimalt. Som man kan se på det ene billede, foregår stavningen nemlig som ved en simpel form for SMS-beskeder. Hvert felt dækker over tre bogstaver, og så skal man trykke en, to eller tre gange for at komme frem til det ønskede. Det er ikke altid lige nemt. Apparatet er en smule større og tungere end andre, vi har prøvet for nylig, men det betyder også, at skærmen får en fornuftig størrelse. Den monteres i øvrigt på sædvanlig facon med en elastisk 'svanehals' og en sugekop, der sættes op i forruden. Arrangementet er dog ikke det mest stabile, vi har oplevet, og skal man køre meget med GPS'en i samme bil, ville vi nok overveje at få monteret en mere fast holder i instrumentbrættet. Packard Bell GPS 400 rummer også mp3-spiller og en billedviser for digitale fotos. De dele har vi ikke afprøvet - vi holdt os til navigationen, og det klarede apparatet så godt, at vi godt tør sige: 'Kan anbefales'. Også på grund af den gunstige pris. allan.graubaek@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her