Den er ikke meget større end en cigaretpakke, og den kan i hvert sagtens ligge i en skjortelomme, som ikke engang kommer til at bule ud i synlig grad. Så derfor kan man roligt betegne Garmin Nüvi 300 som en fuldt transportabel GPS-navigator. Vi har prøvet den mest ved bilkørsel, hvor det ikke betyder så meget, om den måler et par centimeter mere eller mindre. Dens andet fortrin er nok så vigtigt: Den er lynhurtig. Hurtigheden gælder, både når man skal taste adresser ind, og når apparatet skal gå i gang med selve navigeringen. Adresser findes frem ved tryk på skærmen. Alle bogstaver er behageligt store og lette at aflæse, og man skal ikke have tastet ret mange bogstaver i et by- eller gadenavn, før et par forslag springer frem på skærmen. Den del fungerer altså helt eksemplarisk. Apparatet er også hurtigt til at fange satellitterne, så det kan komme i gang med vejvisningen. Og det tøver heller ikke mange sekunder, når man bevidst eller ubevidst forlader den udstukne rute. Straks er den behagelige kvindestemme klar med et alternativ. Som alle andre GPS-apparater af denne kaliber sidder Garmin Nüvi 300 fast med en sugekop oppe i forruden, men den er monteret på en kort, men helt fast arm. Det betyder, at den sidder helt uden at ryste. Et stort fortrin i forhold til flere konkurrenter. Utydelig pil Så er alt virkelig helt perfekt? Nej, ikke helt - i hvert fald ikke efter denne anmelders mening. Vi kunne godt ønske os en lidt anden udformning af selve skærmbilledet. Kortet er tydeligt nok, men den pil, der viser kommende kursændringer, sidder inde i selve kortet og er derfor ikke så tydelig som i de apparater, hvor pilen sidder i et separat felt nede i et hjørnet. Den separate pil har som regel også den fordel, at den rent grafisk viser faconen på det vejkryds eller den rundkørsel, man er på vej hen til. Den hjælp får man ikke her på Garmin-navigatoren. Og så greb vi den også i en gevaldig svipser: Vi bad om at blive ført fra København V til Hundige Storcenter. Til en start gik det fint, men med et par kilometer tilbage tog pokker ved apparatet. Vi blev noget umotiveret bedt om at køre til højre og blev så ellers dirigeret rundt i en firkant inde i et øde industrikvarter, hvor der absolut ikke var noget storcenter. Her kunne vi have trillet rundt, indtil bilen var kørt tør for benzin, men vi 'brød ud' og blev derefter ledt sikkert frem til målet. For en sikkerheds skyld kørte vi lige den sidste del af ruten igen - med samme kiksede resultat. Ellers er det et dejligt apparat med en masse brugbare støttefunktioner. allan.graubaek@pol.dk