Små biler vil være større. Det er den nye Fiat Punto, der er lige på nippet til at være klar ude hos forhandlerne, et godt eksempel på. Den er 19 centimeter længere end før, og dermed går Punto præcis samme vej som to andre konkurrenter, der også skulle være i landet i løbet af kort tid: Renault Clio og Toyota Yaris. Alle disse tre biler ligger nu på en længde på lidt over fire meter og har dermed klart forladt småbilsgruppen. Også prismæssigt. Test-Puntoen her på siden holder sig således på det jævne, både hvad motorkraft og udstyr angår, men koster alligevel 170.000 kroner. Billigste udgave af den nye Punto (1,2 Active/65 hk) koster 143.000 kroner til en start, men stiger på et tidspunkt med 6.000 kroner. Hidsige farver Her kører vi i Punto 1,4 Dynamic i en temmelig opsigtsvækkende farvekombination: orange lak med en kabine i sort og orange. Mere afdæmpede farver fås dog også. Sædvanen tro hos Fiat er der en masse visere og lamper at kigge på - faktisk kræver instrumentpanelet et lille studium, før man bliver fortrolig med f.eks. alle funktionerne i tripcomputeren. Omvendt er der ingen problemer med at finde den rigtige kørestilling. Rat, pedaler og sæde sidder fint i forhold til hinanden, og forsæderne er store og faste nok til at give den rigtige støtte på en langtur. En anke ved den tredørs model: Føreren skal række langt bagud for at få fat i sikkerhedsselen. Punto er let at manøvrere rundt, selv om udsynet skråt bagud til højre er ret ringe. De store viskere på forruden renser helt ud i hjørnerne, og sprinkleren virker perfekt - så længe bilen holder stille. Ved motorvejsfart har den sit besvær med at få pumpet væsken helt op på forruden. Fiat påpeger selv gerne, at den nye Punto har fået fem stjerner ved en crashtest foretaget af Euro NCAP, men topkarakteren kom kun i hus takket være bilens to selealarmer - uden dem var det kun blevet til fire stjerner. Det er også ret skuffende, at ESP-system kun er standard på den dyreste dieselmodel til 260.000 kroner og slet ikke kan leveres til benzinmodellerne. Vi kørte med motortrin nr. 2: 1,4 liter og 77 hk, og det er ikke spor for meget. Nu havde testbilen ganske vist kun kørt 500 kilometer, da vi overtog den, men den forekom at lide lidt af åndenød. Der er i hvert fald ikke meget temperament over accelerationen, og så snart man er oppe på 120-130 km/t, begynder motorlyden at blive ret fremherskende. Men benzinøkonomien ser ud til at være udmærket. 15-16 km/l burde ikke være umuligt. Senere skulle der komme en 16-ventilet udgave af samme 1,4 liters motor med cirka 20 heste mere. Det vil nok være den helt rigtige motor til Puntoen, men den vil selvfølgelig også blive dyrere. Hård affjedring Men med tanke på det ret begrænsede temperament virker det helt ude i skoven, at Puntoen har fået en så benhård affjedring. Veje, vi ellers opfatter som helt jævne, er pludselig fyldt med småhuller, så man sidder og hopper hele tiden. Men omvendt er der så også godt styr på bilen uden bratte manøvrer, selv om styretøjet godt måtte give bare lige en anelse mere føling med forhjulenes opførsel. Summa summarum: Den nye Punto er en helt anden bil end den gamle, der fortsætter nogle måneder endnu. Den har nu appel til bilkøbere, der ikke går efter det - næsten - billigste på markedet. Måske kan den lokke dem, der synes, at en Opel Astra, VW Golf eller Toyota Corolla er blevet for dyr, men der er så absolut stadig plads til forbedringer: Vi nævner lige igen affjedringen og det manglende ESP-system. allan.graubaek@pol.dk