Først gør man sig den umage at skabe en af verdens mest overlegne terrængående biler, og så beslutter man sig til, at den også skal være en sportsvogn. Af den første kræves, at den har en blød, højbenet affjedring, den anden skal helst være lav og stiv. Det er altså lidt af en forvandling, der er sket fra den normale Range Rover til Range Rover Sport, som i den afprøvede version i hvert fald har ét karaktertræk til fælles med de ægte sportsvogne: Den har kun to siddepladser, da den kører på gule nummerplader. Range Rover Sport fås både i en ydmyg og en hidsig udgave. Den ydmyge har en 2,7-liters dieselmotor med 177 hk. Den kan hale bilen af sted fra 0 til 100 km/t. på langsommelige 13,6 sekunder. Den hidsige har en V8-benzinmotor med 400 hk, der rusker op på 100 km/t. på 7,5 sekunder. Og det er den, vi prøver her. Ekstreme dæk Topmodellen kendes bedst på sine 20-tommers alufælge monteret med ekstreme lavprofildæk. Disse dæk vil ikke være det første valg til terrænkørsel, men de har nok en stor del af æren for, at Range Rover Sport trods alt opfører sig en smule som en sportsvogn. I kurver ligger den nemlig helt fladt og stabilt og har ikke spor af de duvende bevægelser, der præger den normale Range Rover. Styretøjet er imponerende præcist. Voldsom motorlyd Motoren på 4,2 liter får ekstra åndedræt fra en kompressor, der medvirker til, at alle kræfterne står til rådighed fra helt lave omdrejninger. Accelerationen er da også nærmest frygtindgydende og suppleret godt af lydbilledet, der består af den velkendte V8-buldren blandet med de metalliske lyde fra kompressoren. Dækkene rumler også godt, så alt i alt er en Range Rover Sport ret støjende - det mærkes bl.a. på, at der skal skrues godt op for radioen under kørslen. Straffen for så overlegne fartressourcer i en bil, der vejer 2.500 kilo i tom tilstand, følger hurtigt: Benzinforbruget vil typisk ligge omkring 5 km per liter. Da vi hentede bilen hos en forhandler i Birkerød, stod tripcomputeren på 4 km/l. Vi nulstillede den, listede ind til København med let fod på speederen, og så sagde den 6,4 km/l. Da vi returnerede bilen, stod computeren på 5,5 km/l. Trods en længde på 4,97 meter og en bredde på 1,95 meter er bilen overraskende let at tumle i bytrafik. Det hjælper også, at den er meget firkantet, og de forreste skærmkanter kan let ses fra førerpladsen. På forsæderne har man ingen fornemmelse af at sidde i en meget stor bil. Det er faktisk lidt som at kravle ind i en hule. Den massive midterkonsol tager meget plads op, men til gengæld sidder man behageligt i sæderne, der har en afdæmpet skålform. Synlige knapper En indretningsdesigner fra BMW, Audi eller Mercedes ville nok tage sig til hovedet ved synet af midterkonsollen i denne Range Rover. De tre tyske mærker har nemlig gjort det til en sport at gemme så mange funktioner som muligt i diverse computermenuer, som mildest talt ikke altid er lette at finde ud af. I en Range Rover sidder alle knapper frit fremme. Intet hokuspokus her og tak for det. Bilen har det særlige Terrain Response-system, hvor føreren kan vælge særlige indstillinger, alt efter om han kører på f.eks. vådt græs eller på klipper. Vi var ikke i terræn med denne bil, og det ville nok heller ikke blive den helt store succes med de monterede landevejsdæk, og de flotte alufælge ville heller ikke have godt af at blive sat alt for hårdt mod en træstub eller et klippestykke. Så alt i alt var det med en vis lettelse, at vi afleverede bilen igen. Den er ikke beregnet til almindelige pengepunge. allan.graubaek@pol.dk