Lidt frækkere og mere rummelig

Renault Clio i tredje generation er vokset ganske betragteligt. Der er fin plads for og bag. Bilen er i Danmark til januar til priser fra omkring 160.000 kroner.   Foto: Renault
Renault Clio i tredje generation er vokset ganske betragteligt. Der er fin plads for og bag. Bilen er i Danmark til januar til priser fra omkring 160.000 kroner. Foto: Renault
Lyt til artiklen

Den nye Renault Clio 3, der rammer Ddanmark til januari starten af næste år, får et frækkere udseende. Den siger farvel til den lidt bedstemoragtige stil, der ellers har præget denne lille franske bil. En friskere front med mere skæve lygter og en mere afstumpet bagdel giver den mere moderne profil. Men stil er ikke alt, den største forskel fra den nuværende model - og den, der har størst betydning for den daglige brugsværdi - er, at bilen er blevet hevet og trukket i alle ender, hvilket giver for at give mere plads indvendigt. Med 3,99 meter er den 17 cm længere end Clio 2, den er blevet 5,8 cm højere og for- og baghjul er rykket lidt længere fra hinanden. Det betyder, at den pladsmæssigt faktisk kan sammenlignes med den forrige VW Golf-model. Og helt uden sammenligning med andre biler slog prøvekørslen ved præsentationen forleden på Sardinien fast, at der er fin plads på forsæderne til velvoksne personer. Selv på bagsæderne kan personer på over 185 cm og 100 kg. sidde uden at føle sig klemt. Bagagerummet er også udvidet lidt, om end det stadig ligger i den mindre ende med 288 liter. Alt i alt opleves den lille bil under kørslen som større end den vel egentlig er. Det betyder til gengæld også, at vægten er steget markant, - med 130 kg mere er den oppe på 1.100-1.200 kg. Det er ikke så lidt for en bil i den størrelse. For lille motor Vægten har betydning, når der skal vælges motor. Hvis man har meget god tid, et roligt temperament og ikke lyst til at overhale, så kan man godt overveje den mindste benzinmotor på 1,2 liter og 75 hestekræfter, men på Sardiniens bakkede veje føltes den helt utilstrækkelig. Endda kun med to personer i bilen. Der skal flere kræfter til, før Clio'en føles levende. Og selv om der lokkes med 17 km på literen, holder det næppe, for med denne motor er speederen i bund det meste af tiden. , Men med 100 benzinheste eller 85 hestekræfter i en dieselversion er der mere balance i sagerne, og Renault lægger i Danmark ud med tre benzinversioner på 75, 100 og 110 hestekræfter samt to med diesel på 70 og 85 hestekræfter. Vægtforøgelsen hænger også sammen med Clio'ens øgede sikkerhed. Endnu en gang har Renault scoret topkarakter med fem stjerner i den europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP's crash-test. ESP-system, der kan forhindre udskridninger, bliver standard i Danmark. De korte prøvekørsler demonstrerede i øvrigt, at Renault har haft et vist held til at få dæmpet støjniveauet i kabinen, at bilen ligger godt på vejen, også i bratte kurver, mens virkningen af den elektriske servostyring skiftede noget fra model til model. Nogle gange kan den sløre fornemmelsen af kontakten med hjulene, men i de fleste tilfælde virkede den nu ret kontant og effektivt. I de danske versioner af den nye Clioen vil der uanset udstyrsniveau typisk stadig skulle bruges nøgle for at starte bilen, men Renault fører sig ellers frem med et ejerkort, som end ikke skal op af lommen. Blot køreren nærmer sig bilen låses den op, og inde i bilen skal der bare trykkes på startkanappen for at komme i gang. Smart, men sandsynligvis skal det bestilles ekstra i Danmark. I den dyre ende Prøvekørslerne i de forskellige modeller giver samlet en fornemmelse af en fin, mindre og velproportioneret bil. Det har naturligvis en pris, og på det punkt fortsætter Renault med at holde sig i den dyrere ende af priserne i klassen. Priserne er endnu ikke fastlagt, men den billigste model med 1,2 liters motor kommer til at koste 160.000 kroner og hvis priserne springer måske 15.000 til 20.000 kroner med motorstørrelsen kommer 200.000 kroner hurtigt tæt på for modellen med 1,6 liters motor. For dieselmodellerne vil billigste model med et slag på tasken næppe være langt fra de 190.000 kroner. Den nu snart forhenværende Clio 2 kan fås fra 133.000 kroner. Og hvis der kommer lidt ekstra udstyr på, får prisen en tand ekstra. Skal de fem døre på, som pladsen indvendigt berettiger til, så koster omkring 5.000 kroner mere end for tre døre. lars-bo.larsen@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her