Fuld af respekt over dens voldsomme styrke på 167 hestekræfter satte jeg mig op på BMW K 1200 S. Men al nervøsitet over den brutale motorcykels adfærd forsvandt allerede efter få hundrede meter, for kræfterne var lette at styre og motorcyklen var i det hele taget nem at håndtere. Køreegenskaberne er meget tillidsvækkende. Lidt banalt sagt fik jeg en fornemmelse af, at motorcyklens adfærd fik mig til at føle mig som en lidt bedre fører end normalt. I byen er den let at placere i trafikken, på alle de store veje er der jo det store kraftoverskud, som gør, at overhalingerne er overstået næsten før man når at tænke tanken, og på de mindre veje giver det lave tyngdepunkt og villigheden til at sno sig en masse sjov i kurverne. Den kan køre formidable 268 km/t, men jeg nåede nu kun at prøve omkring 200 km/t på en kortere distance, og det stressede i hvert fald hverken mig eller maskinen. Vi kunne godt have rykket mere, hvis forholdene havde været til det. Til to formål Der er tale om en sportstourer, altså en motorcykel, som mestrer den lange tur til Middelhavet, men som også leverer sportslig kørsel. For at tjekke den dobbelthed af tog vi en dagtur på omkring 700 km rundt om den store svenske sø, Vättern. Og der stod den distancen. På begge områder. Selvfølgelig er tohjulede limousiner, som Honda Gold Wing eller BMW's egen 1200 LT, mere rolige og luksuriøse, hvis det bare gælder om at glide nemmest gennem Europa. Men for dælen, hvor er det meget sjovere at spurte af sted på den frækkere og hurtigere 1200 S. Oven i købet er der så sparet mindst 100.000 kr. i forhold til de andre modeller. Den let foroverbøjede stilling er til at holde i timevis, især hvis man lige en gang i timen holder en pause og strækker benene. For de er da bukket pænt sammen, ikke mindst for en velvoksen person som undertegnede på 191 cm. Andre kan måske få problemer her, men jeg fik det ikke. Vindspejlet og kåben giver også rimelig god dækning ved alle de hastigheder, som er tilladt i Norden, og med et behageligt og lidt langt sæde kombineret med varme i håndtagene kan velværet godt holde til en hel dag i sædet. Her skal det naturligvis med, at BMW's affjedring helt lever op til de krav, som motorcyklens styrke stiller. Affjedringen bagerst kan let justeres med et håndtag. Som ekstra udstyr er det også muligt at købe en elektronisk styret affjedring. Hvad indstilling angår, så havde jeg sidst på dagen også glæde af, at lyset let kan justeres manuelt. Det burde være et banalt tilbud på alle motorcykler, hvor balancen bliver ændret markant, hvis en bagsædepassager står på eller bagagen smækkes op. Men langt de fleste kræver både mekanisk snilde og værktøj for at skrue ned for det lange lys. Grundigt arbejde Da BMW med denne model besluttede at sige endeligt farvel til sit ry som leverandør af udelukkende pæne, solide og lidt kedelige motorcykler, tog de grundigt fat. Den hårdtpumpede, kompakte firecylindrede rækkemotor er vippet 55 grader frem, og med sin dybe placering er den med til at flytte balancen derned, hvor den giver ro og kontrol i svingene. Så den snor sig langt bedre end dens store længde og vægt skaber forventning om. På et punkt stod BMW dog fast, nemlig ved at bevare kardanakslen. Det skal fabrikken ikke høre kritik for. Måske tabes der noget ekstra kraft inden hestekræfterne når asfalten, men det er der overskud til. Til gengæld kan smørekanden til kæderne også holde sommerferie, når 1200 S rykker ud. Maskinens mange hestekræfter kræver også meget benzin, når der køres kvikt til. Meget over 12 km på literen nåede vi ikke op på. Men det største kritikpunkt er og bliver BMW's blinksystem med hele tre knapper. Det er for rodet og unødvendigt. lars-bo.larsen@pol.dk