Den ene er lidt nøgtern og anonym at se på, den anden er mere brovtende at se på med sit enorme tandpastagrin og kækt svungne hoftelinje. VW Touareg og Nissan Murano hører begge til klassen af luksusprægede firehjulstrækkere, der herhjemme næste udelukkende sælges på gule plader. Køberen af en Nissan Murano har ikke meget at vælge imellem. Bilen findes kun i én version med 3,5 liters V6-benzinmotor og trinløst automatgear. Den er så spækket med udstyr, at der nærmest ikke findes noget at købe til. VW Touareg fås med seks forskellige motorer, både benzin og diesel, og det skorter ikke på ekstraudstyr. Vores testbil var forsynet med 3,0 liters V6-dieselmotor og sekstrins automatgear. Under prøvekørslen holdt vi os på landevej, men skulle man få lyst til en tur ud i seriøst terræn, vil vi kun anbefale Touareg til den slags kørsel. Den er nemlig ene om et reduktionsgear, der giver den ekstra lave gearing, der er nødvendig i terrænkørsel, og den forekommer også at være den mest højbenede. Dermed er der mindre risiko for, at en træstub slår op i undervognen. En Nissan Murano skal helst ikke udsættes for noget vildere end storbyjunglen, men den har dog permanent firehjulstræk, så ved kørsel på sne eller smattet underlag vil den have en fordel frem for så mange andre biler. Men terrængående for alvor? Nej, det bliver den aldrig. Nissan lettest Til gengæld gør Nissan Murano også den bedste figur på asfalten. Den har det bedst afvejede styretøj, der reagerer hurtigt og prompte. VW Touaregs styretøj er lidt mere livløst - det går meget let, og bilen tager sig nogle heftige vuggeture ved en fingeret undvigemanøvre ved motorvejsfart. Her er der bedre balance i Muranoen. Den er også lige 500 kg lettere - 1.800 kontra 2.300 kg. Som nævnt har Murano-kunden ikke noget valg, når det gælder motor, men Touareg-køberen kan trygt vælge denne 3,0-diesel, som vi godt tør udnævne som modelrækkens mest harmoniske. Den har selvfølgelig ikke kræfterne fra den monsterstore V-10 diesel, men 225 hk og et maksimalt drejningsmoment på 500 newtonmeter er slet ikke så ilde. Touareg 3,0 TDI, der har partikelfilter som standard, lægger i hvert fald fra land med et betydeligt kraftigere skub end Murano 3,5 V6, og så kører den endda også lidt længere på literen. Ved lav fart er der lidt dieselklapren fra Touareg-motoren, men ved lidt højere fart lyder den præcis lige så godt som den veloplagte V6'er fra Nissan. To slags automatgear VW Touareg har et traditionelt automatgear, der skifter med stor præcision. Nissan Murano har derimod en trinløst automatgear, der giver et lidt løjerligt lydbillede. Under frisk acceleration lægger omdrejningstælleren sig på cirka 3.000, og der bliver den så liggende, mens transmissionen gearer op, og farten stiger. Det fungerer fint - hvis man kan lide den slags automatgear, som giver et lidt mærkeligt lydbillede. Dermed være sagt, at vi absolut foretrækker den traditionelle type af automatgear. Når det gælder udstyr, bliver VW Touareg banket sønder og sammen af Nissan Murano, som har en hel stribe ting, som til sammen mindst vil koste 100.000 kroner i VW Touareg: xenonlygter, bakkamera i farver, elsoltag, eljusterbare lædersæder, navigationsanlæg etc. Omvendt er VW-kabinen den bedst forarbejdede. Nissan skal i øvrigt heller ikke have ros for sine lidt svært aflæselige instrumenter, hvor der er røde visere på orange baggrund. Her kan rattet også kun justeres lidt primitivt op og ned - i VW Touareg kan det også rykkes frem og tilbage. Så er der forskelle nok at tage fat på i denne sammenligning, der måske alligevel er helt nytteløs. VW har sine tilhængere, der muligvis aldrig vil overveje at købe en Nissan. Og omvendt. allan.graubaek@pol.dk