Stofkalechen er ude - foldetaget af metal er inde. Derfor er det efterhånden slut med at høre den hyggelige lyd af regndråber, der drypper mod en blød stofkaleche i en cabriolet, nu vil bilkøbere have åbne biler, der har et foldetag af metal. To nye biler af denne type havde premiere i Frankfurt, og de vil nok komme til at dyste om de samme kunder. Bilerne er VW Eos og Volvo C70. De beskrives begge to som firepersoners, men det vil nu uvægerligt gå lidt knebent til på bagsædet. Om de er flottest med taget oppe eller nede, kan man skændes om fra nu af og til dommedag. Begge biler har nemlig undgået den klumpede bagende, der sidder på både Peugeot 307 CC og Renault Megane Coupe-Cabriolet - to oplagte konkurrenter. Smartere tag I årene, der er gået siden skabelsen af disse to åbne biler fra Frankrig, har tagproducenterne nemlig lært at dele taget op i flere elementer, som betyder, at det glider på plads i bagagerummet uden at kræve helt så meget plads. Det betyder, at VW'ens og Volvo'ens bagende kan blive lavere og mere elegante. En anden fordel er, at forruderammerne ikke er rykket helt så langt tilbage - dermed skulle indstigning kunne foregå uden risiko for, at man slår hovedet. Begge de to åbne modeller ventes klar til foråret, og helt billige bliver de naturligvis ikke. Volvo har slet ikke sagt noget om prisen endnu, mens en VW Eos med 115 hk i Tyskland bliver en smule billigere end en VW Golf GTI. Det tør vi godt oversætte til lidt over 400.000 kroner. Volvo C70 vil sandsynligvis havne i et lidt højere prisleje, da den fra starten kun tilbydes med noget større motorer. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























