Efter massiv import af bh'er, sko, kameraer og motorcykler fra Kina er turen kommet til bilerne. Ikke i dag, heller ikke i morgen, måske heller ikke næste år, men før eller siden er de der. Og de bliver med garanti billige - ligesom alt det andet fra Kina. Den igangværende biludstilling i Frankfurt lægger gulvplads til den første rigtige fremvisning af, hvad bilindustrien i Kina kan fremstille. Næppe det fulde billede, for kun tre mærker havde taget turen til Frankfurt: Geely, Brilliance og Jiangling. Der findes mange flere - en af dem er Cherry, der ifølge flere tyske aviser ikke turde komme til Frankfurt af frygt for sagsanlæg for plagiat af tyske bilers design. Kineserne stjæler nemlig med arme og ben, når de skal 'udvikle' nye modeller. Den nye Chevrolet Matiz findes således i en næsten 100 procent identisk kinesisk version - uden at Chevrolet har givet tilladelse til det. Vi mødte ingen dansk bilimportør på messen, der lige nu og her er klar til at gå i gang med dansk import af biler fra Kina. Men der er én, der har lidt lyst til det. Nemlig det importfirma i Kokkedal, der i dag har Nissan, Chevrolet og Ssangyong i stalden. Til nytår forsvinder Nissan, da fabrikken selv overtager importen, og så skal der ske et eller andet for at sikre omsætningen. Måske til Danmark »Vi har været i Kina for at sondere markedet og prøvet at finde ud af, hvilke firmaer det er værd at snakke med. Det er ikke helt let at finde ud af, og når man først begynder at tale med en for alvor, så vil de andre ikke snakke med dig. Men vi regner ikke med noget før 2006 eller 2007«, siger informationschef Ann Strøby - i øvrigt under en snak på Ssangyong-standen, der i nogen grad besværliggøres af et meget højlydt syngespil på den kinesiske Geely-stand få meter derfra. Geely er det mest synlige mærke i Frankfurt. 5-6 forskellige modeller, der på en eller anden pudsig ser velkendte ud - i hvert fald i detaljer. På en bil ser vi en bagende, der er 100 procent tyvstjålet fra en Honda-coupe, andre baglygter kunne stamme fra en Toyota Starlet, og elementer fra en tidlig Hyundai ser vi også her og der. Modellen Maple kunne være en kopi af Citroën ZX - helt ned til den enarmede forrudevisker. Elendig sikkerhed Men det værste ved kinesiske biler er indtil videre, at deres sikkerhedsniveau overhovedet ikke lever op til europæisk niveau. Således har tyske ADAC - søsterklub til FDM - netop foretaget en crashtest af en Jiangling Landwind, en kopi af en Opel Frontera fra starten af 1990'erne, som allerede nu sælges gennem en række forhandlere i Holland og Tyskland. Og resultatet var skræmmende: ADAC siger, at Landwind har et 'sikkerhedsniveau' som for 30 år siden. »Den bil bør danske bilimportører holde sig fra«, siger FDM's biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, efter både personligt at have set bilen på biludstillingen i Frankfurt og efter at have studeret ADAC's crashtest. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























