Der er hvide plader på bilen, men ellers er det næsten ligesom at sætte sig ned i en ægte racervogn, når man krænger en Nissan 350 Z Roadster på sig. For magen til svinglysten hurtigløber skal man lede længe efter - i det mindste, når prisen skal holde sig under millionen. Et vrid på nøglen ødelægger ikke illusionen - tværtimod. Den 3,5 liter store sekscylindrede motor vågner med et drøn. Det er, som om Nissan virkeligt har lagt sig i selen for at vække erindringerne om den første Z-model fra 1960'erne. Det er nemlig gammel kærlighed, som Nissan nu vækker til live ved at skabe 350 Z. Den første Z-model kom i 1969 og siden har Nissan haft en 'sportsvogn', der dog periodevis har været ganske udvandet, på programmet - men ingen som 350 Z - og slet ingen som Roadster'en, som vi har prøvet. Da 350 Z kom på markedet for godt to år siden, vandt den mange venner. Den var ikke alene hurtig, men også usædvanlig skarp, når det gjaldt køreegenskaberne. Og den seneste Roadster er ingen undtagelse. Selv om der er stoppet ganske meget ekstra stål i bilen for at sikre stivheden, er det fortsat 'racerdyderne', som er i højsædet i bilen, der koster 850.000 kroner. Flot racerbuldren 350 Z er som skabt til et andet land end Danmark. For med 280 hestekræfter, og en accelerationsevne som bringer bilen op til 100 km/t på blot 5,9 sekunder, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at køre den iltre Nissan. Roadstermodellen gør blot lysten til lange ture mod sydens sol endnu mere udtalt - om end selv den danske sommer i år periodevis har passet den åbne bil perfekt. Det var næsten ligegyldigt, hvilke udfordringer vi bød bilen på i den uge, vi kørte Danmark tyndt. Hurtig motorvejskørsel - med eller uden den eldrevne kaleche - klarede den fornemt. På landevejene blev overhalinger overstået med overlegent kraftoverskud og på småvejene kom det præcise og dejligt tunge styretøj, de seks gear og ikke mindst den hurtigroterende motor til sin ret. Apropos gearkasse. Jeg har aldrig tidligere oplevet en gearkasse, hvor gearene lå så tæt, at det var nok med et lille vip med håndleddet, så var bilen i næste gear. Det sagt, så var gearkassen ikke helt på niveau med de bedste af konkurrenterne. Man fornemmede en træghed i skiftet, som bør kunne justeres væk. Motoren derimod var i den absolutte topklasse. Omdrejningstallet steg nærmest eksplosivt, når man rørte speederen, og man blev belønnet med en velmoduleret racerbuldren, som ville gøre Alfa Romeos motoreksperter stolte. Lige til golftasken 350 Z Roadster besidder de bedste sikkerhedsegenskaber, som en bil kan have. Glimrende køreegenskaber, uden lumskheder, et uhyre præcist styretøj, der får bilen uden om problemerne og et sæt bremser, der stopper bilen, så man hænger i selerne. Læg dertil ESP, som hjælper chaufføren med at få bilen uden om farlige forhindringer, og man er godt hjulpet. Men er ulykken alligevel ude, har modellen selvfølgelig seks airbags. Når det gælder komforten, er det ikke et argument, som Nissan-sælgerne naturligt vil fremhæve først. Føreren og passageren sidder selvfølgeligt glimrende i de velpolstrede sportssæder, men ved lav hastighed og ved bykørsel er det tydeligt, at bilen er bygget til noget ganske andet. Da slår ujævnhederne tydeligt gennem, mens de er væk ved højere hastigheder på f.eks. motorvejen. Faktisk er 350 Z Roadster der overraskende civiliseret i sin opførsel. Når det gælder brugbarheden, er roadsteren naturligt begrænset af, at der kun er to pladser i kabinen og et ganske beskedent bagagerum. Trods sin lidenhed, så fremhæver Nissan dog, at der lige præcis kan gemmes en golftaske på langs i rummet. Men det er jo ikke bagageplads, men derimod kørslen der er det afgørende, hvis man vælger en bil som 350 Z'en. Derfor er det vigtigere, at chaufføren har en glimrende arbejdsplads. Kontakterne sidder perfekt, urene er store og tydelige og der er bl.a. et ekstra ur, så man hele tiden har styr på olietemperaturen. Man skal jo ikke glemme, at det er en sportsvogn på hvide plader, man kører.