Et kækt udseende og en frisk motor er to særlige kendetegn ved Kawasaki Z 750 S. Men i virkeligheden er dens største kvalitet nok den store alsidighed. 750'eren kan fint bruges som hverdagens arbejdshest. Men den skifter hurtigt stil, for det kræver kun et kvikt drej i gashåndtaget, før den leverer sjov for alle pengene. Den firecylindrede motor er meget vellykket sat op. Den satte liv i testkørslen. Med 110 hk har den kræfter til rigtig hurtig kørsel, men i dagens Danmark har køreren meget mere glæde af den gode trækkraft ved næsten alle omdrejningshastigheder. Det giver en følelse af overskud, uanset om man kæmper om placeringerne i storbyen, eller om turen foregår på små eller store veje. Denne styrke viser sig især ved sammenligning med de pris- og størrelsesmæssige konkurrenter, der typisk vil have en anelse mindre motorer, nemlig på 600 ccm. De kan sagtens konkurrere på tophastigheder, men de har ikke det samme solide hiv undervejs derop. Her kan den noget særligt for sin vægtklasse. Derfor er det også rigtigt at konstatere, at ude på motorvejene leverer Kawasakien stadig en fin præstation, og med den gode oprette kørestilling kan den godt bruges til en længere tur. Men netop i det miljø udskiller den sig heller ikke markant fra de gode konkurrenter; så går drømmene i retning af ture på europavejene bliver det i så fald den enkeltes vurdering af stil, charme og tekniske forskelle, der skal afgøre valget af model. Men sådan er det vel altid. Vibrerende spejle Uanset hvad er Kawasakien godt med på næsten alle områder. Kørestillingen er som sagt god og afslappet. Efter forrige års succes med den mere nøgne model er der nu også kommet en halvkåbe på, som med sit vindspejl tager noget af for vinden. I hvert fald for personer op til omkring 180 cm. Men undertegnede på 191 cm fik lange arme af vinden efter en times tid på en motorvej. Der irriterede det også, at sidespejlene det meste af tiden vibrerer så meget, at verden bagude er næsten umulig at holde øje med. Ikke sjovt ved baneskift på en motorvej. Et nyt udelt 2005-sæde har god komfort, også for bagsædet, og da affjedringen er blevet trimmet, har maskinen fået en stabil adfærd, både når vejene snor sig, og når det går hurtigt ligeud. Kun da den på en ålet vej blev presset lidt hårdere med god vægt på sæderne, tog den en sejltur i svingene. Men næppe mere end at en yderligere opstramning af bagdæmpningen kunne have klaret det meste. Det skal med i billedet, at netop fordi den er meget styrevillig og letkørt, så frister den også til sjov på asfalten. Og til solide nedlæg i svingene. Potent lyd Instrumenterne er tydelige med to runde ure, og hvis sommerturen går til Frankrig, er det jo rart, at der er en lille fransk ordbog på tanken. Måske hjælper det ikke inde i en restaurant at vide, at 'start' hedder 'demarrage', eller at 'tænding' hedder 'allumage', men det kan jo være handy at kunne på et mc-værksted. Med til at give den frække og kække udstråling er de rå lave dæk på de støbte hjul og så lyden. Det er faktisk lykkedes Kawasaki at kreere en standard lydpotte, der giver en fræk og potent lyd, men som alligevel holder sig inden for lydens smalle vej. Det vil sige, at den ikke støjer mere, end den må. lars-bo.larsen@pol.dk