Jeg ved det godt. Jeg ligner ikke Gregory Peck, og hverken jeg eller prinsessen fra Fredensborg havde en fridag. Så vi kom ikke ud at køre på scooter sammen. Til gengæld havde jeg nogle sjove arbejdsdage, hvor den moderne Vespa 200 GT og jeg smuttede ivrigt rundt i Københavns mylder. Til og fra arbejde, naturligvis, men også ud på opgaver. Og helt ærligt, det er svært ikke at glæde sig over at køre rundt på den lille ivrige retro-sag. Den er ikke bare nem og praktisk, den er også smart i den alt for tætte bytrafik, og så er den faktisk rigtig kvik. Vi var næsten altid først ude af lyskrydset, ikke fordi den er størst eller stærkest, men fordi dens automatik og motor fungerer godt sammen. Vespaens udseende er dikteret af fortiden. Så lidt som overhovedet muligt er ændret fra det originale look. Det er selvfølgelig et vigtigt aspekt for salget. Og da den fik café-testen på Gråbrødretorv, trak den mange kærlige blikke fra bordene. Men udseendet er især o.k., fordi det faktisk indebærer en god arbejdsstilling for køreren. Det er jo meget nemmere at sætte sig ind på scooterens udmærkede sæde, end det er at lege svingben på en rigtig motorcykel. Den oprette kørestilling er også helt fin med god plads til benene. Skal en bagsædepassager med, kan to fodhvilere lige klemmes ud. En indkøbsvogn I al sin banalitet er der også andre kvaliteter for brugen i hverdagen, som krogen under styret til mappen eller indkøbsposen og den gode store og aflåselige boks under sædet. Her kan indkøbet til aftensmaden sagtens være, når hjelmene er løftet op på hovederne. Glem heller ikke, at scooteren ikke kræver så meget specielt tøj. En hjelm skal der naturligvis til, og jeg foretrækker også selv en god MC-jakke på overkroppen - der kan jo komme en byge. Men jakken kan tages lige over trøjen eller jakkesættet, og da benene er dækket af bag forskærmen, stilles der normalt ikke særlige krav til bukser og sko. Det kan ikke være nemmere for storbyens pendlere og strejfere. Og netop den kendsgerning er vel sammen med looket den vigtigste grund til, at scooterne i stadig stigende omfang dukker op i bybilledet. Tekniske fremskridt Den største forandring fra 50'erne ses ikke overraskende i teknikken. Her har den italienske Piaggiokoncern, der lavede de første Vespaer i 1945, brugt løs af erfaringerne fra dens mange knallerter og motorcykler. Vespaen, eller 'hvepsen' på dansk, har derfor nu pænt store hjul og solide skivebremser for og bag. Det er klare forbedringer. Det er det også, at motoren er placeret lavt, lige foran baghjulet. I gamle dage lå den oppe på siden af baghjulet, mens benzintanken lå på den anden side. Balancen dengang og nu kan ganske enkelt ikke sammenlignes. Motoren, der er 1-cylindret, firetakts, vandkølet og ret god ved miljøet, afleverer 20 hk. Det er slet ikke så ringe endda og nok til at få scooteren, der kræver kørekort til motorcykel, op over 100 km/t. Men topfarten er ikke afgørende i de bynære miljøer, hvor Vespaen lever bedst, det er det til gengæld, at det er nemt at udnytte alle kræfterne. Ikke noget med gear og kiksede udkoblinger. Bare drej på gashåndtaget, så slår centrifugalkoblingen til, og scooteren rykker. Mere indviklet behøver det ikke være i dag. Nuttet arbejdshest Sidst, men ikke mindst er der tale om billig transport. Benzinforbruget er minimalt, omkring 25-30 km på literen oplyses det, investeringen på 50.000 kroner overskuelig for sådan en stilsikker arbejdshest, og så er den altså så nuttet, at ens egen prins eller prinsesse ikke vil have noget imod at køre med på bagsædet til cafeen, biografen eller - når vi nu ikke har en fridag - til arbejdet. Naturligvis er der også mindre Vespaer, alle med det rigtige look. En af 45-knallert-slagsen til en person og en pris omkring 17.000 kroner. Men det er jo noget helt andet, så en sammenligning kan kun foretages med 125 LX til cirka 35.000 kroner. Efter tre-fire dage på 200 GT og en kort tur på 125 LX er jeg ikke i tvivl. 200 GT vinder på alle områder og er klart de 15.000 kroner mere værd. 25'erens mindre hjul, færre kræfter, dårligere balance og for denne testkører ganske enkelt mindre indbygget køreglæde og overskud. lars-bo.larsen@pol.dk