Faconen er i orden, det samme er udstyr og køreegenskaber og prisen er helt fornuftig. Så hvad skal egentlig afholde Suzuki Swift fra at blive en succes? Den er i hvert fald et bevis på, at japanerne godt kan bygge biler til europæisk smag. Under testugen hørte vi mere end én gang, at sådan en Swift minder en hel del om den nye Mini - samme kontante og og kraftfulde udtryk med hjulene helt ude i hvert hjørne. Men lad os starte vores rundtur i kabinen. Den er mørk, måske en anelse dyster, bl.a. fordi rudearealet ikke er kæmpestort. Den foretrukne farve er sort, både til instrumentpanel og sæder. De anvendte materialer er nydelige at se på og behagelige at røre ved. Og fremfor alt: ingen eksperimenter. Instrumenterne er store, runde og tydelige, og Suzuki hører heldigvis til de fabrikker, der holder fast i kølevandstermometret. Den integrerede cd-radio er en fornøjelse at betjene. Volumen styres med en femkronestor knap, og de øvrige funktioner er også nemme at få fat i. En overflødig dims er tripcomputeren, der kun kan regne på det øjeblikkelige forbrug. Man har mere fornøjelse af en beregning over længere distancer. En lille anke: Undertegnede havde lidt svært ved at indtage den helt rigtige kørestilling. Måske ville det hjælpe, hvis rattet kunne justeres i længden. I øvrigt er der fint udsyn i alle retninger. Plads på bagsæde og i bagagerum er o.k., men heller ikke mere. Sikkerhedsudstyret omfatter bl.a. seks airbags, men ESP-system, der kan forhindre udskridninger, kan ikke leveres. Endnu da. Mærkbar forskel Suzuki Swift fås med to forskellige motorer: 1,3 liter/92 hk og 1,5 liter/102 hk. Vi har prøvet dem begge to, og der er faktisk mærkbar forskel. Naturligvis i den store motors favør. I en ren sprint fra 0 til 100 km/t er den kun en bagatel hurtigere, men det er en noget mere muskuløs motor. Det mærkes f.eks. på motorvej, hvor man måske bliver fanget bag en lastvogn med 90 km/t og så igen hurtigst muligt skal op på 110 eller 130 km/t. Det klarer den store uden problemer i 5. gear, mens den lille helst lige skal en tur ned i 4. gear, før der for alvor sker noget. Gearskiftet går præcist og let, og den runde kugle øverst på gearstangen giver et godt greb. Langt de fleste Swift-ejere vil snildt kunne klare sig med 1,3'eren - og til den pris får man også kun 60 eller 70 hk hos de fleste af konkurrenterne. Begge motorer lyder i øvrigt godt og har ikke spor imod at blive pisket op i omdrejninger. Suzuki er jo også kendt for at bygge nogle af verdens bedste motorcykelmotorer, og det skulle jo også gerne smitte lidt af ovre i bilafdelingen. Hurtig og rap Direkte oversat betyder 'swift' rap, hurtig, rask, og det er bilen sådan set også. Den er i hvert fald en fornøjelse på snoede småveje. Mange biler har i disse år en servostyring, der går ultralet og er blottet for feedback fra hjulene, men Suzuki har ramt den helt rigtige vægtning af styretøjet. Og det samme gælder affjedringen, der ikke er for blød og heller ikke så hård, at den bliver ukomfortabel. Måske lyder det utroværdigt, men vi kan ærlig talt ikke for alvor finde noget at sætte fingeren på i den nye Swift. Den lover godt for den kommende fornyelse af Suzukis modelprogram, som hidtil har været mere præget af fornuft end morskab. I Swift kombineres begge dele.