Indrømmet, det er lidt flabet at byde Hyundai Sonata velkommen i de voksnes rækker. Trods alt har Hyundai efterhånden erobret 8 procent af det danske bilmarked og har dermed for længst bevist sit værd. Alligevel er det først med den seneste udgave af Sonata, at man for alvor kan sige, at Hyundai nu har en fuldvoksen jobbil, der snildt kan begå sig i konkurrencen med de europæiske og japanske mærker. Når man dertil lægger, at prislappen på testbilen - en Hyundai Sonata GLS med en 2,4-liters benzinmotor - er forholdsvis beskedne 263.000 kroner, så står koreaneren umiddelbart stærkt i konkurrencen. Hvordan er den så? Europæisk snit Design er selvfølgelig en smagssag, men jeg tror, de fleste vil være enige i, at Sonata har fået et gevaldigt designløft. Der er kommet et mere europæisk snit over linjerne, og det bliver der lagt mærke til i trafikken. Det europæiske snit går igen i kabinen, som designmæssigt hænger bedre sammen end før. Kabinen er lys og særdeles rummelig, hvor især den overdådige plads på bagsæderne imponerer. Desværre er udformningen af sæderne ikke så god. Man sejler rundt i de store forsæder, som hverken yder tilstrækkelig side- eller lægstøtte. Bagagerummet er ganske stort (523 liter), og splitbagsædet kan låses, så man ikke kan få adgang til kabinen den vej. Ellers er indretningen præget af 'no-nonsense' med en enkel og ligefrem betjening af diverse greb og knapper. Der er gode opbevaringsmuligheder for kort, solbriller, mønter og andre småting samt et par US-size-kopholdere mellem forsæderne. På plussiden noterer jeg blandt andet varme i forsæderne og børnelås på elruderne. Eneste større designkiks er den medfølgende Pioneer radio. Den virker som et fremmedelement i en ellers vellykket kabine. En anden anke er ratkransen, der er fremstillet af en meget glat plasttype - ja i det hele taget er plastkvaliteten i kabinen ikke helt så høj som i de gode europæiske og japanske mærker. Blød affjedring Der ligger en ordentlig firecylindret maskine på 2,4 liter og med 161 hestekræfter i Sonata. Derfor kan man heller ikke umiddelbart klage over præstationerne; den er ganske kvik, om end motoren skal op i højere omdrejninger, før der for alvor sker noget. Men det føles aldrig råt og brutalt, fordi Hyundai Sonata så åbenbart er udlagt til den bløde og komfortable side. Det er naturligvis en smagssag, men der er ingen tvivl om, at der bevidst er satset på en blød og komfortabel affjedring, og når motoren samtidig er meget støjsvag, er Sonata en sikker vinder på de lange lige motorvejsstræk. Det er samtidig tydeligt, at komforten går ud over underholdningsværdien på snoede landeveje: Styretøjet er dødt, bevægelserne store i kurver, og gearskiftet er knoklet. Faktisk er det manuelle gearskifte så stort et irritationsmoment, at man kraftigt bør overveje at betale de ekstra 24.000 kroner, det koster at få den leveret med automatgear. Når det kommer til både den aktive og passive køresikkerhed, har Hyundai og andre koreanske mærker halset efter de førende europæere og japanere. Med den nye Sonata tager Hyundai dog et stort skridt fremad. Først og fremmest er det elektroniske stabilitetsprogram, ESP, der kan være med til at forhindre udskridninger, blevet standard. Og så er der oprustet på den passive sikkerhed, hvor standarden nu er seks airbags. Alt i alt er Hyundai Sonata en meget konkurrencedygtig bil med hovedvægten lagt på rejsekomfort. Materialer og sikkerhedsudstyr mangler dog stadig lidt for at nå standarden hos de førende europæiske og japanske mærker. lars.ole.locke@pol.dk