Køn er den vel egentlig ikke med det lidt mærkelige underbid foran på kåben. Men den har en særlig udstråling, og når den under kørslen afslører sin italienske stil og rå charme er det svært at stå imod. Især fordi den er sjov at køre på. Og den vinder ved længere tids bekendtskab. Ducati har på den led været ret heldig med kombinationen af en langlemmet enduro, en tourer til de længere udflugter på både motor- og sideveje og med en sportsmotorcykels mere kontante afregning. Først og fremmest sidder man godt, opret med god afstand til fodhvilerne og til det lidt overraskende brede styr. Stillingen, der giver fint overblik, kan holdes i timevis. Det fandt jeg ud af under en tur frem og tilbage til Jylland. Her er Ducati Multistrada 1000 DS i sit es. Det fornemmes tydeligt, at det 6. gear ved al lovlig kørsel på en dansk motorvej er et reelt overgear. Kobling og gearskifte fungerer i øvrigt kontant og problemfrit, og på sådan en tur over Storebælt trækker V2-motoren solidt, og med overskud. Omdrejningerne skal blot op omkring 4.000 i minuttet, men derfra er der så også godt med råstyrke at hente, hvad enten starten går fra byens grønne lys eller der skal rykkes med en hurtig overhaling. De to tændrør i hvert topstykke er naturligvis med til at peppe musklerne op. Hovedet i modvind Turen gav også masser af frisk luft. For meget til tider. Måske er italienske MC-konstruktører ikke så høje, men for denne testkører på 191 cm var overkrop og hoved i direkte strid modvind, når farten kom over 110 km/t. Vindspejlet, der helt originalt drejer frem og tilbage med styret, bør skiftes ud med et større. Heldigvis er det også standard på de nye modeller, der er på vej til Danmark. Her har vi prøvekørt 2004-modellen, der stadig kan fås. Sidespejlene, der har indbygget blinklys, står heller ikke distancen. På en motorcykel til over 200.000 kroner skal det ikke være nødvendigt at vride og dreje sig for at se andet end sine egne albuer i vindspejlene. Her ville jeg kræve ekstra indsats, hvis bekendtskabet skulle fortsætte. Førerpladsens øvrige elementer er udmærkede. En enkel klassisk rund omdrejningstæller og så en tavle med stribevis af andre oplysninger. Eksempelvis kan man se, hvor langt der højst må være til næste benzintank. Og selv om det første gang overrasker, at benzinmåleren blinker advarende, når der stadig er 100 km tilbage, så er det faktisk en fornuftig distance at have i reserve under en længere tur, hvor pitstoppene er vigtige pauser i dagsrytmen. Bredt bagsæde Om den øvrige teknik på Ducati Multistrada er det værd at bemærke, at skivebremserne tager rigtig godt fra, at affjedringen er mere end god med sin let justerbare fjederforspænding og dæmpning og at monoarmen på venstre side af baghjulet ikke bare giver et lidt frækkere udseende, men at den jo også sikrer lettere dækskift. Til gengæld skal der som ekstra udstyr anskaffes centrale støtteben, hvis smøringen af kæden ikke skal være alt for besværlig. Henover de løftede lyddæmpere er der lagt et ret bredt bagsæde, og fra min erfarne MC-passager lød der en klar ros for komforten bagude. I den bedømmelse spiller det også ind, at fodhvilerne på de særlige støttearme er sat tilpas langt nede. Så alt i alt er der her gang i en alsidig, brugsvenlig og charmerende italiensk fætter med nogle få svagheder, der alle kan rettes. Men hvis prisen er i overkanten og man kan nøjes med lidt færre hestekræfter og mere beskedent udstyr, så kommer Ducati i år med en lige så charmerende lillesøster, Multistrada 620. Her er prisen for den allerbilligste model Dark nede på 142.470 kr. på gaden og den har 63 hk. Monoarmen på baghjulet er væk, sædet er lidt lavere og eksempelvis har bremser og affjedring mere ydmyge deklarationer. Men udseendet og alsidigheden er der stadig, så den kan være en genvej til udflugter på en Multistrada. lars-bo.larsen@pol.dk