En forfærdelig masse bil til ganske få penge. Det er den helt korte beskrivelse af Zhonghua Brilliance, som er en af den kinesiske bilindustris første spydspidser på det europæiske marked. Bag det lidt besværlige navn gemmer sig en bil med en længde på 4,88 meter - dermed er den større end en VW Passat, men prisen vil ligge langt derunder. Foreløbig har bilen kun været vist på en biludstilling i Leipzig i Tyskland, og der tales om en tysk premiere senere på året. I Danmark skulle der nok også være kunder til sådan en bil. Det bliver en ganske luksuspræget bil med udstyr som klimaanlæg og automatgear, en motor på 2,0 liter og 136 hk, men ikke noget ESP-system. Alt dette vil blive tilbudt for under 20.000 euro i Tyskland - til sammenligning koster den nye Hyundai Sonata cirka 23.000 euro i Tyskland og 260.000 kroner i Danmark, så en Zhonghua Brilliance burde derfor komme ned under 200.000 kroner. For den dyreste model, vel at mærke. Knap så overdådigt udstyrede modeller findes også på programmet. Hvordan sådan en Zhonghua kører og hvordan den f.eks. vil klare sig i en Euro NCAP-crahstest er endnu aldeles uvist. Model Brilliance fra Zhonghua - som betyder Kina - har allerede været på markedet i Kina i tre år, og fabrikken har desuden en bibeskæftigelse: At samle BMW-biler på licens, og den kinesiske bil skulle være fremstillet efter samme kvalitetsnormer som sydtyskeren, bl.a. med anvendelse af samme lakeringsanlæg. Og kineserne er parat til at føre sig frem i højt tempo, da en racerudgave af Brilliance er tilmeldt WTCC-serien, som er det globale mesterskab for standardvogne. Her kommer Zhonghau Brilliance til at dyste mod etablerede mærker som BMW, Alfa Romeo og Seat. Første løb køres i morgen på Monza-banen i Italien. allan.graubaek@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø