Der er ikke meget uvejsomt terræn eller sjasket mudderunderlag i præsentationsmaterialerne for Hyundai Tucson. I stedet fokuseres der på bilen som 'sporty, smart og maskulin' og som en off-roader, der kombinerer firehjulstrækkerens egenskaber med 'en ung og urban stil'. Det er en meget realistisk måde at sælge Tucson på, da den er endnu et eksempel på en komfortabel og veludstyret firehjulstrækker, der trods sit småaggressive look mest tænkes anvendt til almindelig gadekørsel. Bortset fra den høje placering sidder man som i en personbil, og kabinen giver samme indtryk. Førerpladsen er velindrettet, instrumenter enkle og overskuelige, alt er inden for rækkevidde. Der er mange fralægningsmuligheder og opbevaringsrum, og den testede model er velforsynet med komfortudstyr. På udstyrslisten står også radio med cd-afspiller, men i testbilen sidder nu alligevel blot en radio. Sæderne er gode og kan indstilles på alle ledder og kanter, men trods det blev testen præget af, at en kortbenet fører som undertegnede havde svært ved at finde en ordentlig kørestilling. For at komme tæt nok på pedalerne var jeg nødt til at sidde for tæt på rattet, da dette kun kan indstilles i højden. På sikkerhedsfronten ser det fint ud, således er alle versioner udstyret med 6 airbags. Endnu har Tucson ikke ESP som standard, men det kommer på nogle af modellerne i begyndelsen af 2005. En anke er derimod det ekstremt dårlige udsyn skråt bagud, der kun delvis afhjælpes af meget fine store spejle. Betal det halve Vi prøvede gulpladeudgaven med modelbetegnelsen Tucson 2.0 CRDi GLS 4WD Van, der formentlig sikres popularitet herhjemme, da prisen kun lige passerer 200.000 kroner. Det betyder nul bagsæde og kun to personer. Motoren er kraftfuld og snurrer ubekymret ved alle omdrejningstal, gearkassen er kontant og præcis, og servostyringen så letløbende som i nogen familiebil, uden at man af den grund mister følingen med hjulene. Der er kræfter nok i motoren, men ved motorvejshastigheder kunne man ønske sig en lidt bedre lyddæmpning. Firehjulstrækket fordeler selv trækket til de hjul, der har bedst vejgreb, og skulle man havne i fedtet eller glat føre, kan man manuelt låse systemet på en 50-50-fordeling mellem for- og baghjul. Ved normal landevejskørsel trækker bilen på forhjulene. Køreegenskaberne er såvel på asfalt som på grus gode, bilen opfører sig sikkert, og ingen normal manøvre vil frembyde problemer af nogen art. Når man presser bilen lidt, mærker man, at kraftfordelingen ændres, men det hjælper kun på stabiliteten. Affjedringen ligger i den kontante ende, men opsuger alligevel mange ujævnheder og huller i underlaget. Testkøreren sad og drømte om hurtige ture ud ad endeløse svenske grusveje, hvor den ville være i sit es. Luk bagruden op I denne topersoners udgave er bagagepladsen et stort og regulært rum med helt plan bund. Læssehøjden er som altid i denne type biler meget høj, til gengæld er der adgang både fra sidedøre og bagklap. Og skal der blot puttes en mindre genstand ind, kan man nøjes med at åbne bagruden, hvilket kan være nok så praktisk. Bag førersædet sidder den obligatoriske afskærmning i form af en glasplade. Den giver desværre generende reflekser i spejl og forrude fra årstidens lavthængende og skarpe sol. Men det ændrer ikke ved, at Hyundai Tucson er en velkørende bil, der også i en snæver vending kan lidt mere end de fleste. Er man villig til at slippe godt 192.000 kroner ekstra for et bagsæde, kan man få modellen på hvide plader. soren.hansen@pol.dk