Lidt barsk og utilslebet i kanterne - sådan er den generelle opfattelse af en Jeep, der startede sit liv som militært køretøj under Anden Verdenskrig. Nu, mere end 60 år senere, lever den stadig i bedste velgående. Den oprindelige Jeep havde en kabine, der var beklædt med nøgent stål. Så barsk er en Jeep Cherokee årgang 2005 slet ikke. Og netop kabinen er et af de punkter, der har fået en overhaling her i nyeste version, der er klar hos de danske forhandlere 6. marts. Kvaliteten af sædebetræk og plastik skulle være blevet forbedret, og nogle lidt akavet placerede kontakter sidder nu mere håndret. Der er et eller andet ved Jeep Cherokee, der får den til at se næsten nuttet og kompakt ud, men den måler dog 4,50 meter i længden og vejer næsten 1.900 kg. Det er nok også derfor, at den 2,8 liter store dieselmotor ikke for alvor formår at sætte skub i kareten, selv om den yder 163 hk - og også derfor, at man skal forvente 10,8 km per liter. Motoren betegnes som en 'koncernmotor', og det dækker over, at den stammer fra den italienske motorfabrikant VM. Den er noget rå i gangen, men har også råstyrke. En 3,7-liters sekscylindret benzinmotor findes også på programmet. Vi kan kun sige: Glem den. Den lyder nærmest også som en diesel, der yder 204 hk, og benzinforbruget vil nok være skræmmende. Vi har prøvet den nye Cherokee på landevej, hvor den kører hæderligt, men heller ikke mere. Bilen fik også en tur i terræn på en skånsk motocrossbane, som den ikke havde de ringeste problemer med - men det var så også en bane for begyndere. Den kommer let rundt om de skarpe hjørner, og affjedringen kan helt tydeligt godt tåle at få mange tæsk. På gule plader koster en Jeep Cherokee 2,8 CRD (altså diesel) 262.000 kroner (inkl. moms) med sekstrins manuel gearkasse. Automatgear koster cirka 20.000 kroner. Dermed er en Jeep Cherokee dyrere end rivaler som Toyota RAV 4 og Nissan X-Trail, men billigere end Kia Sorento. allan.graubaek@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Amerikanske medier reagerer på aftalen: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce