Skal bilen køre på diesel og skal den være billig, så er der ingen vej uden om Hyundai Getz 1,5 CRDi. Den er meget tæt på at være Danmarks billigste dieselbil med en pris på cirka 158.000 kroner - den bliver dog underbudt med 35 kroner af Fiat Panda 1,3 JTD. Af disse to er det dog Hyundai Getz, der trækker de fleste købere til sig: i november 61 mod 12, der valgte diesel-Pandaen. Koreanske Getz har netop fået en ansigtsløftning af den usynlige slags, men den har medført en del tekniske ændringer. De har gjort bilen mere økonomisk, så nu har den et forbrugstal på 22,7 km/l, hvor forgængeren noterede sig for 20,8 km/l. Helt kontant medfører det et fald i den årlige ejerafgift fra 2.600 kroner til 1.960 kroner. Den nye diesel-Getz har også fået en ny elektrisk servostyring, og den adskiller sig i markant grad fra benzinmodellen, som vi prøvede for et par måneder siden. Den kritiserede vi for at have en for letgående styring - det er lige før, at det modsatte gør sig gældende her. Getz med dieselmotor gør sig bedst ved motorvejskørsel. Ved lavere fart er motoren nemlig temmelig støjende. Alle dieselmotorer har en markant klapren, så længe de er kolde - i Getz bliver det ved med at klapre, også når motoren er gennemvarm. Her spiller det også ind, at motoren er trecylindret. Den er sværere at gøre kultiveret end en firecylindret. Uhyre langbenet Gearingen er udpræget langbenet - over 50 km/t ved 1.000 omdrejninger i 5. gear. Og det betyder, at 5. gear nærmest ikke kan bruges ved hastigheder under 100 km/t. Motoren er ikke glad for at trække rent under 2.000 omdrejninger, så ved lovlydig landevejskørsel er det helt umuligt at bruge 5. gear. Her må man ned i 4. gear. I bykørsel er man lidt for ofte nødt til at gå helt ned i 2. gear, hvor andre dieselbiler klarer situationen i 3. eller sågar 4. gear. Denne noget uharmoniske gearing kan være med til at spolere den - på papiret - så fine brændstoføkonomi. Vi har ikke været i stand til at foretage en præcis forbrugsmåling, men en længere motorvejstur resulterede i hvert fald i mindst 20 km per liter. I det hele taget er Getz en meget anvendelig minibil. Fin plads på for- og bagsæde samt i bagagerummet. Udstyret er på det jævne - her findes kun det absolut mest nødvendige. Men prisen er jo heldigvis også derefter. allan.graubaek@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























