Ideen er sådan set god nok. Tag en almindelig Renault Megane Scenic med god plads til fem, træk den lidt i halen, så der bliver plads til en ekstra stolerække og i alt syv sæder. Resultatet kalder Renault selv for Grand Scenic, og dermed skulle man umiddelbart tro, at storfamiliens ultimative drøm om en smart, rummelig og velkørende bil går i opfyldelse. Det gør den såmænd også et stykke ad vejen, men desværre for Renault er operationen ikke ført helt til ende, og i praksis er den forlængede Scenic paradoksalt nok en stor bil med pladsproblemer. Men lad os lægge ud med de positive indtryk af en uges testkørsel. Førerpladsen er som udgangspunkt fint indrettet med gode muligheder for at finde den helt rette position bag rattet. Sæderne yder fin støtte, om end man sidder højt på rigtig varevognsfacon, og nok så væsentligt kan rattet justeres i både højden og længden. Funktionelt fungerer det meste også fint foran, og det er nemt at orientere sig blandt instrumenter, greb og kontakter. En god detalje er gearstangens høje placering i midterkonsollen - det gør den nem at betjene. Helt fri for franske finurligheder - for ikke at sige irritationsmomenter - et den forreste afdeling dog ikke. Blandt andet er de digitale instrumenter kropumulige at aflæse, når solen står lavt ind bagfra. Og så er kontakten til de el-justerbare sidespejle placeret så langt fremme på indersiden af den forreste stolpe, at armen skal strækkes ud i fuld længde for at nå frem til den - det gør det besværligt at indstille sidespejlene. Når vi er ved de praktiske smuttere, er det ærligt talt svært at se gevinsten ved Renaults nye nøglekort. Altså det med, at man først skal stikke nøglekortet ind i en sliske og derefter trykke på en knap for at starte bilen. Hvad er der galt med den gode gamle nøgle? Den var noget hurtigere at bruge. Kun for børn Så er der resten af kabinen - anden og tredje stolerække. Vi kan begynde med at konstatere, at de to sæder på tredje stolerække - hvor praktiske de end er - eksklusivt er forbeholdt de yngste medlemmer af familien. Det er udelukket at mase voksne ned på tredje række. Det vil dog være til at leve med, hvis det ikke lige var, fordi pladsen på anden stolerække også er forholdsvis trang. Naturligvis er der mere plads end på tredje række, men jeg vil påstå, at man skal være af samme kropshøjde som dem fra det franske bjergområde Massif Central for at sidde komfortabelt. Høje skandinaver vil finde knæpladsen trang, og hvis bilen så i øvrigt er udstyret med det indbydende panorama-tag i glas, kniber det sandelig også med hovedhøjden. Der er med andre ord ikke ordentlig plads til syv mennesker i Grand Scenic, hvis de inkluderer mere end to voksne. Når det er sagt, er kabinen i øvrigt fuld af praktiske detaljer. F.eks. kan tredje stolerække gemmes af vejen med et snuptag for at give plads til ekstra bagage, og midt mellem første og anden stolerække er der et opbevaringsrum, der kan skydes frem og tilbage mellem stolerækkerne. Ganske smart. Blød og fast På vejen lægger Renault Grand Scenic op til en speciel blanding af komfort og kontant opførsel. For på den ene side virker affjedringen fast i kødet, men på den anden side krænger bilen en del i sving, som om den var for blød. En lidt ubehagelig følelse, som forstærkes af, at styretøjet føles underligt dødt og meget lidt tryghedsskabende ved højere hastigheder. Den toliters benzinmotor gjorde et hæderligt indtryk, men led under de 1,6 ton, som Grand Scenic vejer. Sikkerhedsudstyret er knap nok godkendt. Det er ganske vist fint, at der standard er seks airbags, men ESP-system, der kan være med til at forhindre udskridninger, er ekstraudstyr til knap 6.000 kr. I det hele taget skal man studere prislister og udstyrslisterne nøje, inden man går om bord i en Grand Scenic. Politikens testudgave med toliters benzinmotor og Sport Dynamique-pakken koster knap 340.000 kr. Men pengene kan hurtigt få ben at gå på, hvis der skal mere udstyr oveni. For eksempel koster det lækre panorama-tag hele 20.000 kr. lars.ole.locke@pol.dk