En normal personbil, der forsigtig nærmer sig MPV-genren - sådan er den nye Golf Plus, der ventes til Danmark i løbet af foråret. Den Golf Plus er lidt af et balanceakt mellem den normale Golf og så den rendyrkede MPV-bil fra samme familie, Touran. Mere rummelighed må være argumentet for at vælge en Golf Plus frem for den normale Golf - men den tilbyder heller ikke så meget plads, at Touran bliver helt overflødig. Golf Plus er vokset ti centimeter i højden, men bortset fra dørhåndtagene og sidespejlene er hver eneste karrosseridel ændret i forhold til den normale Golf - og i øvrigt også hele instrumentpanelet samt naturligvis bagsædekonstruktionen. For der er her, man især for noget for merprisen, som i Tyskland ligger på 750 euro - omregnet til kroner og med danske afgifter vil det nok løbe op i omkring 20.000 kroner. Den højere loftshøjde skulle give en forbedret siddekomfort på bagsædet, og både sædehynder samt ryglæn kan foldes sammen med et enkelt hiv i et håndtag - noget, VW muligvis har luret hos Honda, der er ekspert i fikse sammenfoldningsmetoder. Bagsædet kan dog ikke ud, som man normalt kan gøre i en rigtig MPV-bil - men ofte er det nu også en temmelig bøvlet manøvre. Udstyr, motorvalg og opbygning af undervognen er præcis som i den normale Golf. Og det vil bl.a. sige, at seks airbags og ESP-system er standardudstyr, hvorimod aircondition er noget, der skal betales ekstra for. allan.graubaek@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce