Det står sølle til med sikkerheden i en af tidens mest populære minibiler, Kia Picanto. Sammen med halv snes andre nye biler har den netop været udsat for crashtest hos den uafhængige organisation Euro NCAP. »Kia Picanto tilbyder samme sikkerhed som en vaskebalje«, lyder det bramfrit fra Euro NCAP's danske repræsentant, motorredaktør Leif Nielsen, FDM. »Tidligere på året gav Kia en Picanto som bryllupsgave til kronprinseparret, og efter FDM's mening er det majestætsfornærmelse. Når man giver en gave, så skal man give det bedste, man har«, siger Leif Nielsen. Euro NCAP kalder det »ekstremt skuffende«, at en nykonstruktion som Kia Picanto klarer sig så dårligt. Det noteres, at andre fabrikker har opnået store fremskridt i denne klasse, men ikke Kia. Som alle andre nye biler er den lille koreaner naturligvis godkendt efter EU's gældende regler, men de er langt slappere end Euro NCAP's testprocedure. »En EU-godkendelse svarer til mellem nul og én stjerne i en Euro NCAP-test«, siger Leif Nielsen. Kia Picanto får med nød og næppe en karakter på tre stjerner ud af fem mulige. De fleste bilfabrikker opfatter selv tre stjerner som en dumpekarakter. Leif Nielsen fortolker de tre stjerner således: »Køb frarådes«. En anden af småbilerne, Hyundai Getz, når lige akkurat at hale sig op fra tre til fire stjerner. Bilens egentlige kollisionsbeskyttelse rækker kun til tre stjerner, men da den har monteret en selealarm, får den lige et par ekstra point, så den kommer op til fire stjerner. Fiat Panda må også nøjes med tre stjerner. »Såmænd ikke så dårligt et resultat, når man tænker på, hvor bilen kommer fra«, siger Leif Nielsen, og han hentyder dermed til, at Fiat tidligere har klaret sig udpræget skidt i Euro NCAP's crashtest. F.eks. med Multipla, hvor FDM frarådede, at man købte bilen på grund af dens dårlige kollisionssikkerhed. Testen fra Euro NCAP rummer dog også lyspunkter - f.eks. Citroën C5, der er testet i den nye udgave, der netop er kommet på markedet. Den får uden problemer de maksimale fem stjerner. »Den er tæt på at være perfekt«, siger Leif Nielsen. FDM vil i øvrigt nu arbejde for en stramning af reglerne: »Det er på tide, at EU skærper kravene til personbiler, og i det hele indfører nogle for varebiler«, siger FDM's direktør Thomas Møller Thomsen i en pressemeddelelse. »De nuværende regler stammer ganske vist fra 1998, men Euro NCAP-testen viser, at bilfabrikkerne er i stand til at lave bilerne langt mere sikre, end loven kræver«, tilføjer FDM-direktøren. Her på siderne gennemgår vi de testede biler. Bemærk, at man ikke kan sammenligne karakterer på tværs af de enkelte bilklasser. Så når f.eks. Renault Modus (i småbilsklassen) får fem stjerner kan man altså ikke udlede, at den er mere sikker end BMW 5-serie (store luksusbiler), der må nøjes med fire stjerner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























