Det er længe siden en ny bilmodel fra Mitsubishi har kaldt på spontane udbrud. Men i den nye store familietransporter, Mitsubishi Grandis, satses der voldsomt på wauuw-faktoren. Med vovede linjer, mørkt tonede sideruder bagtil og et rent Las Vegas-lysshow i de to aflange stoplyspaneler kan Grandis ingenlunde snige sig ubemærket ned til bageren. Det markante design tvinger beskueren til at tage stilling - og et af de sværeste spørgsmål man uden tvivl skal stille sig, som potentiel køber er, om linjerne viser sig at være langtidsholdbare. Men hvis glansen skulle gå af lakken i løbet af et par år, kan man i det mindste glæde sig over, at den store familietransporter med syv sæder er et meget kompetent køretøj, som gør de fleste ting tilfredsstillende. På et par punkter kan Mitsubishi Grandis endda hævde at være blandt de bedste. For det første er der rigtig god plads til fire voksne på de to forreste sæderækker og to børn på den tredje stolerække. Hvis nødvendigt kan der knibes et midtersæde ind på anden række, men denne syvende plads er kun acceptabel for børn. Det næste bemærkelsesværdige er den ganske smarte 'hide & seat' sædefunktion, som gør det muligt at omdanne den tredje stolerække til ekstra meget bagagerumsplads i løbet af 10-15 sekunder. Der er også sørget for en masse smarte opbevaringsrum - f.eks. er er to flaskeholdere ved alle tre sæderække og i alt fem kopholdere. Ikke helt perfekt Men heller ikke Mitsubishi har designet den helt perfekte kabine. Selv om pladsen som udgangspunkt er rigelig, så plages førerpladsen af hele tre indretningskiks på selve førerpladsen: Rattet kan kun justeres i højden, ikke i længden. Ryglænet kan kun justeres i faste ryk, ikke trinløst. Og endelig sidder man meget højt og oprejst på varevognsfacon. Alt i alt er det svært, om ikke umuligt at finde den optimale siddeposition med den helt rigtige afstand til rat og pedaler. Det burde ikke være sådan i en bil til omkring en halv million kroner. De små indretningskiks er ekstra ærgerlige, når nu Mitsubishi Grandis oven i købet viser sig at være en meget komfortabelt rejsebil til de lange stræk. Affjedringen er behagelig blød, og støjniveauet er lavt, når først rejsehastigheden er plottet ind i fartpiloten - den er i øvrigt standardudstyr. Testbilen var udstyret med et firetrins automatgear, som koster 28.000 kroner ekstra, og det bidrager med blide og godt timede skift til at øge kørselskomforten. Automatgearet giver - i såkaldt 'sportmode' - også føreren mulighed for at skifte gear selv. Men det er der såmænd ingen grund til at rode med. Manglende kraft For på trods af en ganske stor benzinmotor på 2,4 liter og med 165 hestekræfter mangler den simpelthen saft og kraft til at foretage de afgørende ryk frem ad banen. Når man dertil lægger, at bagsiden af den bløde affjedring er en bil, der krænger en hel del i kurverne, så får man overhovedet ikke lyst til at køre frisk til. Sikkerhedsudstyret er godkendt med fire almindelige airbags foran og gardinairbags i hovedhøjde. Sidstnævnte dækker dog kun første og anden stolerække, så toppoint kan det ikke blive til. Sikkerheden inkluderer også Mitsubishis udgave af det elektroniske stabilitetsprogram, ESP, som her kaldes MASC - et system, der er med til at forhindre udskridninger. Radio med cd-spiller hører også til standardudstyret, men underligt nok er der ingen fjernbetjening af systemet fra en satellit på rattet - en klar ulempe. Prislappen på Mitsubishi Grandis lyder på lidt over en halv million kroner - en betragtelig pris på en - ganske vist stor - familiebil. Dertil kommer, at benzinøkonomien med 10 kilometer pr. liter i gennemsnit på ingen måde imponerer. Konklusionen må derfor være, at Mitsubishi Grandis, hvad plads og luksusfornemmelse angår, ligner en halv million, men den skuffer omvendt med en række indretningskiks og en halvsvag motor med en lidet imponerende benzinøkonomi.