Bilen ser om hjørner. Det er en ny egenskab hos en række bilmodeller, der kan fås med særlige drejelygter. Og det er slet ikke nogen ny opfindelse. Allerede for omkring 40 år siden sendte Citroën sin DS-model på markedet med et sæt lygter, der fulgte styreudslaget. Det var en nyskabelse, der aldrig bredte sig til andre mærker, men nu begynder de drejelige lygter igen at dukke op. Indtil videre er det dog en temmelig kostbar detalje, der derfor især har været tilbudt i de dyre bilmærker. Men nu kan selv den lille Renault Modus (startpris 178.000 kroner) fås med drejelygter, hvis man vil betale for det. Og det er nærmest en selvfølge, at Citroën også har dem på programmet. Vi har netop prøvet dem i en Citroën C5, hvor de er standard på topmodellen. Her får man så også det kraftige xenonlys på både nær- og fjernlys - og så kan det faktisk ikke gøres bedre. Som ekstraudstyr til Citroën C5 koster drejelygterne 17.000 kroner. Når den nye Ford Focus kommer til Danmark til foråret, vil den også kunne fås med drejelygter kombineret med almindeligt halogenlys. Så kan merprisen formentlig holdes nede omkring 6.000 kroner. Fra side til side Vi starter vores testtur på en lille, dårligt oplyst villavej. Vi skal sakse lidt ud og ind mellem de parkerede biler, og her ses det tydeligt, at lyskeglen bevæger sig fra side til side. Det bidrager nu ikke voldsomt til bedre udsyn, men havde man en flok unger på bagsædet, kunne det muligvis have en vis underholdningsværdi. Ude på de oplyste veje i byen er det helt ligegyldigt, at lygterne bevæger sig. Gadelyset sørger for, at man alligevel kan se det hele. Det samme gælder ude på motorvejen. Selv ved vognbaneskift er styreudslaget så lille, at det ikke får lygterne til at bevæge sig, men så snart vi drejer fra motorvejen og kommer ned på en landevej, begynder systemet så småt at være sine penge værd. Afkørsler fra motorveje er i mange tilfælde så skarpe, at normale lygter har svært ved at komme hele vejen rundt. Her giver drejelygterne et væsentlig bedre synsfelt i den retning, man kører. I et lidt uoverskueligt vejkryds stopper vi og prøver at få lygterne til at lyse ned ad sidevejen. Men den går ikke. For det første kan lygterne kun præstere et udslag på 15 grader, men nok så vigtigt: Når bilen standser, svupper lygterne tilbage til ligeudstillingen. Sandsynligvis for at undgå blænding af andre trafikanter, f.eks. ved en lyskurv. Bedst på småveje Normale kurver på landevejen, som man kan tage med 80 km/t., er ikke skarpe nok til at få drejelygterne i funktion, men så kommer vi til en lille skovvej, hvor et skilt advarer mod seks skarpe kurver i rap. Svingene er så skarpe, at vi skal ned i 2. og 3. gear, og nu får vi det fulde udbytte af drejelygterne. Det er ikke bare en tynd lysstråle, der svinger med rundt, det er hele lysfeltet, der flytter sig. Hele vejbanen er oplyst, og vi kører aldrig ind i det hul af mørke, som man ellers kan opleve i en bil med normale lygter. Så derfor kan vi konkludere, at bilister, der kun kører på motorvej og i bytrafik, har sådan set ikke noget at bruge drejelygterne til. På normal landevej er der et begrænset udbytte, men ude på de helt små landeveje med skarpe sving giver lygterne et stærkt forbedret udsyn. Og en tur på en bjergvej i mørke i en bil med disse drejelygter må være helt fantastisk. allan.graubaek@pol.dk