Bedst som alle troede, at den rendyrkede elbil var stendød, viser Volvo et sprællevende eksemplar af racen. Det sker i form af konceptbilen 3CC, der har tydelige stiltræk med 'kvindebilen' fra Volvo, Your Concept Car, der blev vist tidligere på året. Den nye 3CC har former som en sportsvogn og den er let og meget aerodynamisk - alt sammen gode forudsætninger for et lavt energiforbrug. I første omgang er Volvo 3CC rullet ud på en racerbane i Shanghai, hvor den deltager i Michelin Challenge Bibendum, et løb for fremtidsorienterede konceptbiler. Volvoen kunne muligvis tage prisen for mest anderledes interiør. Bilen har plads til tre personer: to foran og én i midten bagi. Denne sædemodel er valgt for at kunne give bilen den mest strømlinede facon - en lang og dråbeformet facon er den mest gunstige. Også på andre områder er der nytænkning: de traditionelle kontakter til lys, elbagrude etc. er skrottet og erstattet med sensorer, der mærker førerens finger på fem millimeters afstand og så aktiverer den ønskede funktion. I første omgang kører bilen som sagt på el. En opladning rækker til cirka 300 kilometer, men ifølge den svenske avis Aftonbladet er det meningen at udstyre bilen med benzin- og dieselmotorer, når - eller hvis - den sættes i produktion. Hvilket kan ske omkring 2009, skriver Aftonbladet. Forinden skal Volvo dog foretage nogle ret grundige kundeundersøgelser, da den nye konceptbil mildest talt adskiller sig ret drastisk fra det, mærket ellers er kendt for. Udstyret med benzinmotor skulle Volvo 3CC være i stand til at køre omkring 20 km/l - med diesel skulle 33 km/l være inden for rækkevidde. Volvo 3CC er dermed i stærk kontrast til Volvos øvrige modeller, der generelt er tunge og dermed ret benzinslugende, men også meget sikre. Volvo 3CC har en tilstræbt kampvægt på 800 kilo, men alligevel er målet at den skal tilbyde samme kollisionssikkerhed som den store Volvo S80.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























